Ansøgningspuljen skal gennem kultur- og adfærdsændring fremme trygge fælleskaber fri for uønsket seksualisering og chikane inden for følgende to indsatsområder:
Konkret skal ansøgningspuljen bidrage til at skabe øget viden, bevidsthed og dialog om udfordringerne samt give værktøjer til, hvordan man kan skabe trygge og inkluderende rammer, der forebygger og håndterer seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed.
Projekterne kan omfatte en bred pallette af indsatser og aktiviteter fx mindre kampagner, konferencer, dialogværktøjer, ledelsesredskaber, oplysningsmateriale eller lignende.
Alle organisationer, som ønsker at bidrage til at forebygge og bekæmpe seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed, kan søge puljen.
Projekterne skal foregå i et samarbejde mellem minimum to organisationer, hvoraf mindst én af organisationerne skal være medlem af Alliancen mod seksuel chikane. På alliancens hjemmeside fremgår oversigten over nuværende medlemmer i alliancen: https://seksuelchikane.dk/om-alliancen/.
Projekterne gennemføres inden for projektperioden fra den 1. juni 2023 til den 31. december 2024. Ansøgningspuljen forventes udmøntet i maj 2023.
Der er afsat i alt 2,75 mio. kr. til ansøgningspuljen.
Der kan ansøges om et minimusbeløb på 75.000 kr. og maksimum 1.000.000 kr. pr. projekt.
Ansøgere kan forvente at modtage svar på ansøgningen i maj 2023.