Offentlige myndigheder kan søge midler til projekter inden for klimaområdet, der med ny teknologi kan reducere CO2-udledningen eller afbøde konsekvenser af klimaforandringerne. Det kan fx være energistyring i bygninger, transport og mobilitet, klimatilpasningsløsninger mv.
Tilskudspuljen for nye teknologier har til formål at øge anvendelsen af nye teknologier i den offentlige sektor ved at støtte konkrete idriftsættelses- og udbredelsesprojekter. Med dette puljeopslag kan statslige, kommunale og regionale myndigheder søge midler til idriftsættelses- og udbredelsesprojekter af nye teknologier på klimaområdet.
Der kan søges om finansering fra puljen på maksimalt 15 mio. kr., hvilket også udgør puljerundens samlede størrelse.
Der er deadline for ansøgninger d. 1. november 2022. Der kan forventes svar på ansøgningen senest 31. december 2022.