De stigende energipriser vil berøre mange danskere og virksomheder. Folketinget har derfor vedtaget ordninger, som gør det muligt midlertidigt at få indefrosset en del af energiregningen, når prisen er over et fastsat prisloft.
Indefrysningsordningerne giver husstande og virksomheder samt kultur- og foreningsliv mulighed for midlertidigt at indefryse en del af energiregningen for el, gas og fjernvarme og senere afdrage lånet til energivirksomheden over en årrække.
Der er ikke fastsat en øvre ramme på ordningerne.
Alle privatkunder og virksomheder hos et el-, gas- eller fjernvarmevirksomhed i Danmark har mulighed for at gøre brug af indefrysningsordningerne.
Indefrysningsordningen for energiintensive virksomheder er for virksomheder med et højt energiforbrug. Lån ydes direkte til energiintensive virksomheder efter nærmere fastsatte tildelingskriterier.
Ordningerne kan benyttes snarest muligt efter tilmelding.