Puljens formål er at støtte udvikling af digitale værktøjer, også kaldet tredjepartsapplikationer, der skal offentliggøres på Virksomhedsguiden. Tredjepartsapplikationer på Virksomhedsguiden skal have en erhvervsfremmende og almennyttig karakter. Det vil sige, at indholdet og funktionaliteten skal være rettet mod virksomheder med henblik på at styrke information og viden om opstart, drift og udvikling af virksomhed.
I denne indsats er det muligt at søge tilskud til udvikling af digitale værktøjer indenfor følgende fire værditilbud:
- Kom godt fra start med din virksomhed
- Få styr på forretningen og spar tid og penge
- Skab nye produkter, services og forretningsmodeller
Potentielle ansøgere kan fx være erhvervshuse, videninstitutioner, erhvervsorganisationer, klynger, virksomheder m.fl., som ønsker at bedrive erhvervsfremme ved hjælp af digitale værktøjer på Virksomhedsguiden.
Det er muligt for ansøger at benytte sig af underleverandører med de fornødne tekniske kompetencer inden for it-udvikling.
For at opnå støtte til udvikling og implementering af en tredjepartsapplikation på Virksomhedsguiden skal ansøger være en CVR-registreret juridisk person, der kan indgå en bindende aftale med Erhvervsstyrelsen.
15 mio. kr., heraf 6,4 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 8,6 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler.
Ansøgninger vurderes efter de krav og kriterier, der er offentliggjort i annonceringsmaterialet.
Det forventes, at ansøgere får svar på deres ansøgning i december 2025.