Indsatsen skal understøtte iværksættere, som har potentiale til at blive vækstiværksættere gennem forholdsvis langvarige og intensive skræddersyede kompetenceudviklingsforløb, der som udgangspunkt skal leveres af private aktører. Fokus i kompetenceudviklingen skal bl.a. være på international skalering, ledelse og tiltrækning af investering.
Forløbene skal omfatte følgende aktiviteter:
Derudover kan ansøger selv komme med supplerende forslag til aktiviteter.
Indsatsen skal gennemføres i regi af ét landsdækkende projekt med et partnerskab, der har stærke faglige kompetencer på iværksætterområdet og har erfaringer med at gennemføre indsatser for målgruppen. Derudover skal partnerskabet have både solid økonomisk og administrativ kapacitet samt erfaring med at gennemføre rammeprojekter, hvor der udføres afgrænsede administrative myndighedsopgaver, fx udvælgelse af, hvilke iværksættere der gennem projektet kan modtage tilsagn eller afslag om støtte. Projektet skal dermed forankres hos en operatør, der varetager projektledelse og -administration på eventuelle økonomiske partneres vegne og dermed er ansvarlig for projektets gennemførelse.
Der gives ikke støtte til projekter, som alene omfatter støtte til en enkelt virksomhed.
Samlet udbyder Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse op til 64,8 mio. kr. med denne annoncering. Heraf finansieres op til 46,8 mio. kr. fra Socialfonden Plus, prioritet 4, Iværksætteri, og op til 18 mio. kr. fra decentrale erhvervsfremmemidler. Ud af de 46,8 mio. kr. fra Socialfonden Plus er der reserveret 12,4 mio. kr. til Region Sjælland.
Ansøgninger bliver vurderet ud fra tre kriterier
A. Resultater og effekter
B. Forenkling for virksomheder
C. Partnerskab og samarbejde
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse træffer beslutning om ansøgninger den 6. november 2025.