Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udbyder en cirkulær investeringsstøtteordning, der har til formål at støtte virksomheder, der allerede har udviklet, testet og demonstreret nye cirkulære produkter og løsninger, men mangler støtte til at kunne foretage større enkelt-investeringer i anlæg, maskiner og udstyr mhp. skalering af deres produktion, forud for kommercialisering.
Klynger, erhvervshuse og andre relevante aktører, der kan forestå projektadministration og administrere rammebevillingen.
92,8 mio. kr. fra EU’s Regionalfond fordelt på en pulje for merudviklede regioner og en pulje for overgangsregionen Sjælland. Ansøgere skal søge det fulde beløb for begge puljer, så alle midler udmøntes i to tilsagn med én operatør.
Ansøgninger vurderes efter de ansøgnings- og tildelingskriterier, der er offentliggjort i annonceringsmaterialet.
Der er ansøgningsfrist den 28.02.2026. Der træffes endelig afgørelse den 5.5.2026.