For at fremtidssikre både arbejdsmarked og uddannelsesområdet i Region Sjælland er der brug for initiativer og projekter, som kan bidrage til løsningen på de mange udfordringer, der findes i geografien. Med socialfondsmidlerne og den regionale medfinansiering ønsker Region Sjælland at modtage projektideer på indsatser, der gennem udvikling og nytænkning vil arbejde for, at der sikres god uddannelse til alle borgere i Region Sjælland. Vi modtager projektideer inden for samtlige prioriteter i socialfondsprogrammet.
Ansøgerne til socialfondsmidlerne forventes at være erhvervsskoler eller andre ungdomsuddannelsesinstitutioner i Region Sjælland, men andre juridiske aktører kan også ansøge.
Ud af i alt 170.921 mio. kr. er der afsat 53,8 mio. kr. til Region Sjælland i hele programperioden. Af disse kan der i 2022-2024 ansøges om 26,9 mio.kr. De resterende 26,6 mio. kr. kan ansøges 2025-27. Forudsat årlige budgetbevillinger afsættes årligt 3.mio. kr. regionale udviklingsmidler til medfinansiering af socialfondsprojekter i Region Sjælland.
Region Sjællands vil vurdere og prioritere de indkomne projektideer vil ud fra følgende kriterier: Strategisk fokus på uddannelse Projekterne skal bidrage til det overordnede udviklingsarbejde på uddannelsesområdet, som er beskrevet i Region Sjællands Udviklingsstrategi.
Brede regionale samarbejder Der vil blive lagt vægt på, at projekterne er forankret i brede samarbejder mellem aktører på tværs i regionen. I ansøgningen skal det beskrives, hvilke kompetencer og erfaringer de relevante parter i projektet har på det specifikke område, og hvordan disse kan indgå i sammenhæng med hinanden.
Regional forenkring Ansøgere skal beskrive, hvordan en efterfølgende implementering og forankring af projektets resultater kan gennemføres.
Målopfyldelse Projekterne skal bidrage til Socialfondens overordnede effektmål og resultatindikatorer, som er fastsat i programmet.
Programkonformitet Projekterne skal kunne gennemføres efter regler og retningslinjer fast i socialfondsprogrammet og støtteberettigelsesreglerne.