Den generelle kompensationspulje til virksomheder, der kan dokumentere meromkostninger som en direkte konsekvens af Brexit, er en indsats under den såkaldte Brexit-tilpasningsreserve iværksat af Den Europæiske Union. Puljen har til formål at afbøde de negative konsekvenser af Brexit, ved at kompensere de meromkostninger danske virksomheder har afholdt som en direkte og nødvendig konsekvens af Brexit.
Virksomheder kan søge om at få kompenseret op til 50 pct. af deres dokumenterbare meromkostninger, der er afholdt i perioden 1. januar 2020 frem til og med ansøgningstidspunktet, dog maks. 250.000 kr. og min. 20.000 kr.
Den ansøgende virksomhed skal i puljens ansøgningsblanket for hver meromkostning redegøre for, hvordan denne er afholdt som en direkte og nødvendig konsekvens af Brexit. Dertil skal virksomheden indsende dokumentation: 1) der underbygger redegørelsen; og 2) for at meromkostningen er afholdt af virksomheden inden for kompensationsperioden, og hvor beløbet tydeligt fremgår.
Det er ligeledes muligt at søge kompensation for interne timer brugt på opgaver direkte relateret Brexit. Virksomheden skal i dette tilfælde ligeledes redegøre fyldestgørende for, hvordan opgaven er en direkte og nødvendig konsekvens af Brexit. Dertil skal virksomheden oplyse navn og CPR-nr. på den medarbejder, der har udført opgaven, anføre brugt timeantal, samt indsende dokumentation: 1) der understøtter redegørelsen for opgavens direkte relation til Brexit; 2) for opgavens udførelse; og 3) for hver medarbejders tilknytning til virksomheden.
Ansøgte meromkostninger/opgaver skal være afholdt/udført i perioden 1. januar 2020 frem til og med ansøgningstidspunktet, og de må ikke være godtgjort på anden vis.
Objektive vurderingskriterier:
Skønsmæssige vurderingskriterier:
Der er en forventet sagsbehandlingstid på ca. tre måneder efter ansøgningsfristen.