Formålet med denne annoncering er at understøtte videreudviklingen af de lokale erhvervsfyrtårne. Udmøntningen skal således bidrage til at realisere formålet med partnerskabsaftalerne for erhvervsfyrtårnene, herunder vision og sigtelinjer samt bygge videre på relevante igangsatte indsatser under første erhvervsfyrtårnsannoncering.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udmønter samlet op til 290,3 mio. kr. med denne annoncering. Heraf finansieres op til 150,0 mio. kr. fra Regionalfonden, op til 50,0 mio. kr. fra Socialfonden Plus samt op til 90,3 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler.
Ansøgninger vurderes efter de ansøgnings- og udvælgelseskriterier, der er offentliggjort i annonceringsmaterialet.
Ansøgningerne forventes behandlet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på deres møde den 8. juni 2023.