Udviklingen af turismeområder skal styrke kulturens og den bæredygtige turismes rolle i økonomisk udvikling, social inklusion og social innovation. Eksempler på projekter der kan støttes er: Fysisk anlæg, faciliteter og anden turismerelateret infrastruktur, der med respekt for natur, miljø og kultur gør et område mere attraktivt, styrker kvaliteten af turismeproduktet og forbedrer forudsætningerne for yderligere private investeringer i området.
Kommunerne (dog undtaget København/Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense) eventuelt i forening eller i en fondskonstruktion/et udviklingsselskab er primære ansøgere til denne pulje. Det skyldes krav til ansøgers organisation og økonomiske ressourcer og samt krav om adgang, ejerskab og politisk forankring via lokalt vedtagne områdestrategier og udviklingsplaner.
Der er afsat op til 52 mio. kr. i EU-midler til anden og sidste ansøgningsrunde af Udvikling af turismeområder.
Der er ansøgningsfrist d. 15. august 2024