Formålet med puljen er at understøtte iværksættelse af tilbud, der kan give borgere med lavt stofskifte viden og indsigt i sygdommen, dens symptomer og fremtrædelsesformer samt støtte dem i at mestre livet med kronisk sygdom. Målet er desuden at indsamle viden og erfaringer om tilrettelæggelse og organisering af tilbud om læring i sygdomsmestring til borgere med lavt stofskifte.
Midlerne kan søges af kommuner alene eller af kommuner og patientforeninger, der indgår et samarbejde om initiativet/ tilbuddet/ projektet (herefter benævnt projektet). Flere kommuner kan også søge sammen – og i dette samarbejde kan patientforeninger også indgå.
Puljen er på 5.3 mio. kr.
Ansøgere skal være opmærksomme på, at Sundhedsstyrelsen kun giver bindende tilsagn for ét år ad gangen. Tilsagnet forudsættes af målopfyldelse, proces og effekt beskrevet i en årlig statusrapport. Der vil kunne godkendes anvendelse af midler fra tidligere år senere igennem projektperioden.
Midler kan anvendes af projekterne senere år end de år de er bevilliget, det skal blot fremgå af projektets budget. Projektperioden løber fra 31. december 2021 til 30. april 2024.
Se styrelsens hjemmeside
Se styrelsens hjemmeside