Tilbage

Kirkeistandsættelsesordningen

Kirker, Kirkegårde, Istandsættelse, Restaurering, Kalkmalerier, Kirkeinventar, Kirkebygninger, Gravsteder, Klokker

Formål

Kirkeistandsættelsesordningen yder udelukkende statsstøtte til kirkelige restaureringsopgaver af kirker og gravminder, der ud fra en antikvarisk synsvinkel anses som en særlig værdifuld del af den danske kulturarv.

Hvem kan søge?

Menighedsråd

Økonomi

Kirkeistandsættelsesordningen findes på § 22.11.15 i finansloven og giver årligt ca. 18 mio. til forskellige istandsættelsesprojekter i landets kirker. Ordningen hjemles i § 20 stk. 3 i lov om folkekirkens økonomi.

Hvordan vurderes ansøgninger?

For at kunne komme i betragtning til tilskud, skal istandsættelsesprojektet opfylde en række krav.

Det er en betingelse for at opnå tilskud, at projektet når der gives tilsagn ikke er igangsat, og desuden skal projektet for at få udbetalt tilskud, være færdiggjort senest tre år efter tilsagnet gives.

Det er et krav, at projektet er godkendt af stiftsøvrigheden eller hvis kirken er under 100 år gammel anden relevant myndighed, og der skal sammen med ansøgningsskemaet indsendes et budget samt dokumentation for ovenstående godkendelse. Skemaet er udformet som et word-dokument, og kan enten udfyldes elektronisk eller printes og udfyldes i hånden. Der var i den gamle ordning et bestemt skema til budgettet, men dette er afskaffet, og budgettet vedhæftes således i den form menighedsrådet har det liggende.

Der gives tilskud til istandsættelsesprojekter, der falder ind under de to kriterier: Enestående national betydning (ENB) og Enestående lokal betydning (ELB). En nærmere definition af kriterierne, og hvordan projekterne bedømmes herefter, er beskrevet nærmere nedenfor.

Det skal bemærkes, at der ikke gives tilskud til følgende udgifter:

- Arbejde vedrørende kirkegården, herunder kirkegårdsmure, -hegn og -låger, medmindre disse er registreret som bevaringsværdige.

- Arbejde vedrørende ligkapel, toilet og redskabsrum.

- Arbejde vedrørende haveanlæg og parkeringsplads.

- Varme-, ventilations- og befugtningsanlæg, herunder jord- og bygningsarbejde samt tilslutningsafgift til elværk/fjernvarmeforsyning.

- Orgel/harmonium og klokker samt tilbehør og bygningsarbejde hertil.

- Elinstallationer, herunder bygningsarbejder hertil.

- Belysningslegemer

- Tunghøreanlæg

- Hynder, tæpper, løbere og andre tekstiler.

- Uforudsete udgifter, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.

- Arkitekthonorar, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.

- Arkitektudlæg, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.

- Ingeniørhonorar, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.

- Ingeniørudlæg, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.

- Havearkitekthonorar, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.

- Havearkitektudlæg, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.

- Øvrige omkostninger, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.

De to kriterier for udvælgelse

Når ministeriet har modtaget ansøgningerne, sendes disse videre til Nationalmuseet, der bistår med en vurdering af, om genstanden for en ansøgning falder ind under de to kategorier, der er beskrevet. Hvis dette er tilfældet, er projektet kvalificeret til at søge om statstilskud under kirkerestaureringsordningen. Denne vurdering ligger til grund for ministeriets beslutning om, hvilke projekter der skal modtage støtte.

Konkret kan der gives tilskud til et projekt, hvis det ud fra en antikvarisk vurdering skønnes at være af enten enestående national betydning (ENB) eller enestående lokal, herunder også regional, betydning (ELB). De to kriterier er beskrevet nærmere nedenfor.

Tilskudspuljen fordeles over de to projekttyper for at sikre en vis spredning af statsstøtten. Således vil omkring 40 pct. af tilskudspuljen bevilges projekter med national betydning, mens omkring 60 pct. af tilskudspuljen tilfalder projekter af lokal betydning.

Bedømmelsen af de indsendte projekter beror i hvert enkelt tilfælde på en nøje afvejning af, hvilket sted eller emne, der er tale om, i forhold til det aktuelle projekts indhold og karakter. Det er dog muligt at opstille følgende karakteristika af projekter med henholdsvis enestående national og enestående lokal betydning.

Enestående national betydning (ENB)

Kirkebygningen eller dele af inventaret repræsenterer et enestående og umisteligt eksempel på den fælles danske kulturarv. Under denne gruppe må især regnes kirker, hvor helheden af bygningen, inventaret og eventuelt andet udstyr (som kalkmalerier og gravminder) hæver stedet op over det sædvanelige. Der kan dog også være kirker, hvor et enkelt element er så vigtigt for den danske kultur og selvopfattelse, at hele stedet på denne baggrund må karakteriseres som ENB. Til gruppen må endvidere henføres kirker, hvori der enten i helheden eller i enkelte dele er bevaret træk af grundlæggende national, videnskabelig betydning.

Enestående lokal betydning (ELB)

Kirkebygningen står som et fikspunkt i lokalområdets kulturhistorie og indeholder udsagn om menneskelig skaben og kunstnerisk formgivning af væsentlig betydning for forståelsen af netop dette områdes eller regions særpræg. Der må herunder også tages hensyn til kirkens repræsentative karakter og til, hvordan bygningen fremtræder i forhold til sine omgivelser. For kirkens enkeltelementer gælder de samme forhold som ovenfor, blot på det lokale/regionale plan.

Bevilger

Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K

Næste ansøgningsfrister

Mere info

Flere detaljer om puljen
Link til Ansøgning hos myndighed
597d7bcf-90bc-4f06-aad6-0dcd6c8470b7

False
Link til Ansøgningsskema

Hvornår får du svar?

Ansøgningsfristen er hvert år den 1. marts og maj/juni meldes tilsagn om støtte og afslag ud.

Sidst redigeret

24. maj 2017

Annonceringsdato

Tilbage