GLDK’s formål er at støtte etablering af faciliteter til at demonstrere og teste klimateknologier i stor skala og under realistiske omstændigheder.
Der ydes investeringsstøtte til innovationsklynger.
Innovationsklynger er f.eks. SMV’er, store virksomheder, forsknings- og vidensformidlende organisationer, forsyningsselskaber, kommuner og nonprofitorganisationer.
Der udbydes i alt 260 mio. kr. til EUDP-ansøgninger (se særskilt indkaldelse), Green Labs DK-ansøgninger og til IEA-ansøgninger (se særskilt indkaldelse). Midlerne til Green Labs DK og IEA-samarbejde udbydes således sammen med indkaldelse til ansøgninger under EUDP, hvorfor midlerne konkurrenceudsættes. Midlerne i den generelle pulje kan ligeledes anvendes til at "toppe op" i en eller flere særpuljer, således at de bedste projekter på tværs af puljerne kan opnå støtte.
Ansøgninger vurderes baseret på GLDK’s 7 vurderingskriterier, jf. indkaldelsens afsnit 2:
Testfaciliteterne
Etableringsfasen
Faciliteternes effekter
Organisering
Budget og finansiering
Markedspotentiale og konkurrencesituation
Driftsfasen
Ansøgningsfrist: 25. februar 2026 kl. 12:00
Afgørelse: Juni 2026