Under proINNOVFUNDING-ordningen ydes der tilskud til, at ansøgere kan udarbejde ansøgninger til EU Innovation Fund Call. Formålet er dels at opnå flere danske ansøgninger til fonden og dels at øge kvaliteten af ansøgningerne.
Konkret kan der søges tilskud på op til 500.000 kr. til projekter, der implementeres i Danmark med en dansk ansøger.
Tilskudsordningen er omfattet af de minimis-forordningen (nr. 1407/2013).
Støttebeløbet er begrænset på op til 50 % af de tilskudsberettigede omkostninger.
Ordningen er målrettet danske ansøgere (typisk virksomheder) defineret som en juridisk enhed registreret i Danmark, og som er berettiget til at søge midler hos EU Innovation Fund. Der kan søges tilskud til ansøgninger til EU Innovation Fund Call vedrørende projekter, der implementeres i Danmark.
Med proINNOVFUNDING kan der søges om tilskud på op til 500.000 kr. En bevilling dækker 50 % af de udgifter, der afholdes i tilskudsperioden. Tilskudsperioden defineres som perioden, fra tilsagn om tilskud og indtil der er indsendt en ansøgning til EU's innovationsfond.
Omkostningerne der kan ydes tilskud til omfatter:
Der er i 2026 afsat 10 mio. kr. til udmøntning via ordningen.
Ansøgningerne bliver vurderet på baggrund af udfyldt ansøgningsskema på samlet maksimalt 10 normalsider i forhold til nedenstående:
Ansøger beskriver klart og konkret projektet. Ansøger gør herunder på overbevisende måde rede for sammenhængen mellem projektet og vurderingskriterierne gældende for EU Innovation Fund og som beskrevet i seneste Call for Proposals:
Energistyrelsen vurderer ansøgningens beskrivelse af ovenstående vurderingskriterier og tildeler hvert kriterie point i intervallet 0-5. Der kan gives point med 0,5 decimal forskel.
Energistyrelsen kan afvise en ansøgning, såfremt det vurderes, at projektet ikke på en overbevisende måde formår at opfylde vurderingskriterierne. For alle vurderingskriterier gælder en grænseværdi på 3. Hvis en ansøgning vurderes under grænseværdien 3 på et eller flere vurderingskriterier, vil den blive vurderet ikke-støtteværdig og modtage afslag på støtte.
Ansøgningerne vil blive løbende behandlet efter 'først til mølle'-princippet og indtil tilskudspuljen er opbrugt, dog senest den 11. december 2026.
Afgørelse: Der må påregnes en sagsbehandlingstid på 10 arbejdsdage fra indsendelse af ansøgning til meddelelse af afgørelse om tilsagn.