Formålet med Dansk Firmaidræts Lokalforeningspulje er at støtte firmaidræt og kollegamotion for medarbejdere på danske arbejdspladser. Der vægtes især aktiviteter der er bygget på eller fremmer fællesskab og demokrati.
Puljen har fokus på at støtte initiativer som vægter styrket lokal firmaidræt og kollegamotion på flere arbejdspladser og ungdomsuddannelser, gerne forankret i lokale partnerskaber og netværk. Pejlemærkerne er her aktiviteter som styrker sammenhold og som er båret af og forankret i frivillighed.
Frivillige foreninger, der beskæftiger sig med firmaidræt og kollegamotion på arbejdspladser og ungdomsuddannelser.
Bevillingen i puljen udgør ca. 3,2 mio. kr. årligt. Hertil kan komme uforbrugte midler fra tidligere år. Som udgangspunkt bevilges ikke beløb større end 100.000 kr. Der tilstræbes en ligelig fordeling på ansøgninger inden for de to kategorier: 0 – 35.000 kr. og over 35.000 kr.
Alle ansøgninger i kategorien 0 – 35.000 kr. behandles administrativt i Dansk Firmaidræt. Ansøgninger om tilskud over 35.000 kr. behandles politisk af Dansk Firmaidræts Foreningsudviklingsudvalg.
Der lægges vægt på: at midlerne anvendes med en geografisk fordeling hele landet, at de ansøgte midler bruges lokalt, at midlerne fordeles til mange foreninger.
Ansøgninger vurderes i henhold til puljens retningslinjer og tildelingskriterier som kan ses på: www.medlemstal.dk/
Selve ansøgningen gennemføres på www.medlemstal.dk
Ansøgninger inden for tilskudsrammen 0 - 35.000 kr. behandles administrativt og ansøgere vil som udgangspunkt kunne forvente svar inden for 10 arbejdsdage.
Ansøgninger som overstiger 35.000 kr. vil blive behandlet af Foreningsudviklingsudvalget. Svar kan forventes inden for 3 måneder efter ansøgningen er sendt.