Formålet med lokalforeningspuljen er at styrke lokalforeningernes formålsbestemte frivillige arbejde for børn og unge i hele landet.
Alle lokale foreninger under DUFs medlemsorganisationer og observatørorganisationer med hjemsted i Danmark og Sydslesvig kan ansøge puljen. Foreninger i Grønland og Færøerne kan ikke søge puljen.
Der kan søges om op til 50.000 kr. pr. ansøgning.
Lokalforeningspuljens overordende grundlag
Hvad kan I som lokalforening søge til?
Ansøgninger på 15.000 kr. og derover
DUFs konsulenter gennemgår ansøgningen og skriver en faglig vurdering til DUFs lokalforeningsudvalg, som har bevillingskompetence.
Udvalget mødes tre-fire uger efter hver ansøgningsfrist og behandler her de indkomne ansøgninger og tager stilling til, om projekterne kan bevilges eller skal have et afslag. Udvalgenes beslutning er endelig.
Efter udvalgsmødet får ansøgerne et skriftligt svar i form af en bevillings- eller afslagsskrivelse.
Ansøgninger på 15.000 kr. og derunder
Ansøgninger på 15.000 kr. eller derunder behandles administrativt således, at svar som udgangspunkt kan meddeles senest 5 uger efter modtagelsen. Disse ansøgninger kan indsende løbende. Sager af principiel karakter behandles i bevillingsudvalget. Ansøger orienteres herom snarest muligt.