Konsulentordningen for spillefilm har til formål at støtte den gode fortællekunst. Støtten skal sikre en kontinuerlig produktion og udbredelse af forskellige typer af film, således at det samlede udbud - i henseende til kunstnerisk kvalitet, mangfoldighed, volumen og publikumsappel - fastholder og udvikler dansk filmkunst og filmkultur både nationalt og internationalt. Støtten kan ydes som støtte til manuskriptudarbejdelse, til udvikling og til produktion.
Konsulentordningen støtter først og fremmest filmprojekter med filminstruktører, der tidligere har lavet en spillefilm. Produktions- og udviklingsstøtte kan ydes til en producent. Støtte der kun omhandler udvikling af manuskript kan ydes til en instruktør, forfatter eller producent.
Oplyses ikke
Behandlingen af ansøgningen foretages løbende af en af de tre spillefilmkonsulenter. Det er i øjeblikket Kalle Bjerkø, Annette K. Olesen samt Lotte Svendsen (med særligt fokus på film til børn og unge).
Svartid: 4 uger fra modtagelse af ansøgning