Konsulentordningen for dokumentarfilm og korte fiktionsprojekter har til formål at støtte kunstneriske eller oplysende danske dokumentarfilm og korte fiktionsprojekter.Støtten skal sikre en kontinuerlig produktion og udbredelse af forskellige typer af film, således at det samlede udbud af danske dokumentarfilm og korte fiktionsprojekter både i henseende til mangfoldighed, volumen, kunstnerisk kvalitet og publikumsappel fastholder og udvikler dansk filmkunst og filmkultur både nationalt og internationalt. Støtten kan ydes til idéudvikling, udvikling og produktion.
Konsulentordningen støtter først og fremmest filmprojekter med erfarne filminstruktører som tidligere har lavet mere end en dokumentarfilm eller kort fiktionsprojekt.
Oplyses ikke
Behandlingen af ansøgningen foretages af en af de tre valgte konsulenter for dokumentarfilm og korte fiktionsprojekter. Det er i øjeblikket Frank Piasecki Poulsen, Heidi Kim Andersen og Tone Mygind Rostbøll. Sidstnævnte har særligt fokus på børn og unge.
4 uger fra ansøgningen er modtaget