Puljen skal understøtte børn og unges adgang til litteratur i deres hverdag både i og uden for skolen. Formålet med indsatsen er at stimulere børn og unges læseglæde og læsekultur via øget adgang til fysiske bøger og målrettet vejledning/formidling til både det enkelte barn og fællesskaber. Det skal ske i et tværfagligt samarbejde mellem PLC/skole og folkebibliotek. Overordnet set skal indsatsen dermed også styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre en udvikling med henblik på et stærkere fagligt samarbejde mellem PLC’er/skoler og folkebiblioteker.
Det tværfaglige samarbejde skal kvalificere indsatsen og være funderet i både lærer- og læringsvejlederfaglige og biblioteksfaglige kompetencer, herunder fx kendskab til målgruppen, relationer til eleverne, viden om nye bøger og inspirerende formidling og pædagogisk didaktiske refleksioner.
Indsatsen skal med afsæt i det tværfaglige samarbejde bidrage med:
Lokalt forankret udvikling Puljen understøtter særligt lokalt forankret udvikling skaleret efter de lokale forhold fra mikrohandlinger til større udviklingsindsatser. Det er dermed ikke en forudsætning at have et nationalt udviklingsperspektiv i sit projekt, men det skal være udvikling i jeres lokale sammenhæng. Alt efter projektets størrelse kan der skaleres i graden af samarbejde, formidling og inddragelse af børn og unge.
Bøger til frilæsning i skolen og fritidslæsning De bøger, der indkøbes i forbindelse med projektet, skal indgå i skolens bogsamling til fri- og fritidslæsning. Der hvor I fx har et kombibibliotek, kan der laves udlånssamarbejde med folkebiblioteket, og man kan også vælge at lave samarbejder på tværs af skolers bogsamlinger til fritidslæsning.
Målgruppe Tiltaget er målrettet elever i børnehaveklasse til 10. klasse. I kan vælge at fokusere på en afgrænset del af elevgruppen, fx klassetrin, indskoling, mellemtrin eller udskoling. Valget af elevgruppe skal begrundes i ansøgningen.
Idebank til udvikling af tværfagligt samarbejde og formidlingsindsatser Der er mulighed for at trække på tidligere projekters erfaringer med engagerende litteraturformidling og udvikling af samarbejder på tværs af biblioteker og skoler/PLC’er, bl.a. den igangværende nationale læseglædeindsats (2023-2025).
Der stilles ikke krav om, at der skal udvikles nye formidlingstiltag i jeres projekt. Man kan med fordel bruge formidlingsgreb og -værktøjer fra tidligere læseglædeindsatser. Her kan anvendes platforme som eReolen GO og andre fri- og fritidslæsningsplatforme til at engagere børnene til at lave bogtips til hinanden eller som inspiration til jeres egne formidlingsindsatser og didaktiske refleksioner.
Hent inspiration: Gå til idebank med værktøjer og cases om samarbejde, børneinddragelse og formidling.
Hvad kan der søges til?
Indkøb af bøger til fritidslæsning og frilæsning i skolen Der kan søges midler til indkøb af fysiske bøger til de deltagende skolers PLC’er/ skolebiblioteker/bogsamlinger. Der er tale om bøger målrettet elevernes fri- og fritidslæsning og ikke klassesæt eller læremidler. Det er bøger inden for alle genrer, herunder skønlitteratur, faglitteratur, billedbøger, tegneserier mv.
Tværfagligt samarbejde og inddragelse af børn og unge Det tilstræbes, at der oparbejdes et rammesat samarbejde mellem de deltagende PLC’er/skoler og folkebiblioteket om at understøtte børn og unges glæde ved litteratur og deres læsekultur. Intentionen er, at indsatsen understøtter samarbejder, der kan fortsætte efter projektperioden.
Folkebiblioteket og PLC/skolens fagmedarbejder med ansvar for bogsamlingen skal sammen sikre, at de bøger, der indkøbes og stilles til rådighed, er alderssvarende og relevante for målgruppen. Samtidig skal et repræsentativt udsnit af eleverne inddrages, så bøgerne rammer ned i børnenes og de unges livsverden.
Der kan både søges til projekter, som opdyrker nye samarbejder, og projekter, der bygger videre på eksisterende samarbejder mellem skoler/ PLC’er/skolebiblioteker og folkebiblioteker.
Formidling og vejledning om litteratur og læsning Der er krav om, at projektet har en formidlingsindsats, som har fokus på levende og inspirerende formidling/vejledning og inddragelse af elevgruppen. En mindre del af midlerne kan anvendes til formidlings- og vejledningsindsatsen. Disse midler kan fx dække lønudgifter i forbindelse med formidling, udgifter til aktiviteter, herunder inddragelse af elever, forfatterbesøg eller anden formidling.
Man skal være opmærksom på, at der også er mulighed for at søge midler til forfatterhonorarer via Statens Kunstfonds pulje ’Levende litteraturmøder for børn og unge’.
Puljen giver støtte til:
Samlet set kan 10-15 % af tilskuddet bruges til dækning af udgifter til samarbejde og formidling.
Puljen kan søges af skoler/pædagogiske læringscentre, folkebiblioteker, kommuner mv. i et tværfagligt, gensidigt forpligtende samarbejde på tværs af skole, skolebibliotek og folkebibliotek. Der er intet fast format for samarbejdet, da det er de lokale forhold, der afgør omfang og format.
Hvis I søger som skole/PLC, forudsætter det et samarbejde med et folkebibliotek. Når en skole søger, kan der også indgå flere skoler i samme ansøgning. Der kan søges af både folkeskoler, friskoler, privatskoler mv. (grundskolen).
Søger I som folkebibliotek, forudsætter det et samarbejde med én eller flere PLC’er/skoler.
Er det den kommunale forvaltning, der søger, forudsætter det samarbejder med både PLC’er/skoler og folkebibliotek.
Disse samarbejder kan også indgås på tværs af kommunegrænser og landsdele, og der ses også positivt på, at der inddrages øvrige samarbejdspartnere.
Der er i alt 21 mio. kr. til rådighed i puljen.
Det forventes, at PLC’er/skoler og folkebiblioteker bidrager med egenfinansiering i form af arbejdstimer, så de afsatte midler i videst muligt omfang anvendes til indkøb af materialer. Der skal ikke redegøres for andelen af egenfinansieringen i budget eller regnskab.
Slots- og Kulturstyrelsen kan bevilge et mindre beløb end det ansøgte. Dette vil være begrundet i tilsagnsbrevet.
Tilskuddet udbetales inden udgangen af 2024. Bemærk, at bogsamlingen skal indkøbes inden udgangen af september 2025. Leveringsdatoen kan godt ligge efter denne frist.
Det er et krav, at:
I vurderingen lægges der vægt på:
Ved stor søgning til puljen prioriteres ansøgninger, der:
Der tilstræbes en rimelig geografisk spredning i tildelingen af midler. Desuden vægtes det i udvælgelsen af ansøgninger, at midlerne både understøtter nye samarbejder og indsatser, der udfolder eksisterende samarbejder.
Du får svar på din ansøgning senest 12 uger efter ansøgningsfristen.
Du modtager en notifikationsmail, når dit svar ligger klar på din profil i Tilskudsportalen, medmindre du har fravalgt dette.