Demokratipuljens overordnede formål er at styrke demokratiet og den demokratiske debat. Demokratipuljens omdrejningspunkt er dels 1) at højne valgdeltagelsen, særligt i forhold til det forestående kommunal- og regionsrådsvalg, 2) dels at øge befolkningens bevidsthed om ”fake news” samt dis- og misinformation.
Målgruppen for Demokratipuljen er unge. For projekter rettet mod ”fake news” og dis- og misinformation er målgruppen unge i aldersgruppen 14 – 29 årige. For de projekter, der sigter mod øget valgdeltagelse, er målgruppen unge i aldersgruppen 18 – 29 årige.
Hvis projektet omfatter begge indsatsområder, altså både højnelse af valgdeltagelse og øge befolkningens bevidsthed om ”fake news” samt dis- og misinformation, skal I overveje, om der er tale om et samlet projektet eller om der reelt er tale om to separate projekter. Er der tale om to separate projekter, skal der indsendes en ansøgning for hver med særskilt projektbeskrivelse og projektbudget.
Medievirksomheder, kommuner og regioner, gerne i partnerskab med civilsamfundets organisationer.
I relation til projekter, som ansøges af kommuner eller regioner er det afgørende, at den pågældende kommune eller region fremgår som ansøger til projektet og ikke en særskilt kommunal eller regional institution, herunder biblioteker, skoler og lignende.
Det er en forudsætning for at opnå støtte, at
Bemærk, at der ikke kan søges støtte til projekter, som sigter mod enten at
Det er desuden anført i aftalen, at der ikke af puljen kan ydes støtte til DR og de regionale TV 2-virksomheder.
Der kan ansøges om tilskud på mellem 150.000 kr. og 750.000 kr. pr. projekt.
Ansøger skal lægge en egenfinansiering svarende til minimum 25 pct. af projektets samlede budget. Egenfinansiering kan bestå af likvide midler og/eller i form af arbejdskraft. Såfremt egenfinansieringen består helt eller delvist af ulønnet arbejdskraft, skal der i projektbeskrivelsen indgå en beskrivelse af, hvordan den ulønnede arbejdskraft skaber værdi for projektet. Ulønnet arbejdskraft kan maksimalt udgøre 50.000 kr. uanset projektets samlede budget.
Såfremt særlige forhold taler herfor kan Slots- og Kulturstyrelsen tildele tilskud som er mindre end det i ansøgningen ansøgte.
I vurdering af ansøgninger til puljen lægges der vægt på kvaliteten af projektet og projektbeskrivelsen, herunder de økonomiske forudsætninger. Dertil sigtes der mod en vis spredning mellem projekter, der sigter mod hhv. ”fake news”, dis- og misinformation og projekter, der retter sig mod øget valgdeltagelse.
For projekter rettet mod ”fake news” og dis- og misinformation er målgruppen unge i aldersgruppen 14 – 29 årige. For de projekter, der sigter mod øget valgdeltagelse, er målgruppen unge i aldersgruppen 18 – 29 årige.
Aktiviteterne kan være både landsdækkende og lokalt forankrede. I vurderingen af ansøgninger tilstræbes en vis regional fordeling blandt de projekter der får tilsagn forstået således, at der lægges vægt på, at støttede projekter – såfremt det er muligt – fordeler sig, så der er støttede projekter i alle regioner.
Det vil endvidere blive tillagt positiv vægt, såfremt der indgår en eller flere samarbejdsrelationer/partnerskaber i projektet. Det kan være samarbejder kommuner imellem, mellem medievirksomheder og kommuner etc., ligesom at partnerskaber med civilsamfundets organisationer også vægtes positivt i vurderingen af ansøgninger.
Projektdeltagernes relevante faglighed, kompetencer, erfaring mv. vil indgå i vurderingen af ansøgningerne. Ansøger skal desuden i projektansøgningen sandsynliggøre den forventede effekt af projektets gennemførsel.
Der foretages en vurdering af projektbudgettet med udgangspunkt i budgettets hovedposter, samt en vurdering af hvorvidt budgettet indholds- og størrelsesmæssigt afspejler projektets aktiviteter og realisme.
Da det ikke kan udelukkes, at der vil være flere ansøgninger til puljen, end der er mulighed for at støtte, kan det blive nødvendigt at prioritere mellem de indkomne ansøgninger. I den forbindelse vil der blive lagt vægt på formålet med projektet, samarbejder og projekternes geografiske fordeling. Styrelsen vil efter en samlet vurdering af ansøgningerne og under hensyntagen til puljens overordnede formål beslutte, hvilke projekter der tildeles støtte og i hvilket omfang.
Det forventes, at alle ansøgninger er behandlet ultimo maj 2021.