Puljens formål er at styrke kvaliteten af museernes samlingsvaretagelse, herunder de konkrete bevaringsforhold, samlingens bevaringstilstand, samlingernes forsknings- og formidlingsmæssige relevans og sammenhæng med ansvarsområde samt tilgængelighed via de centrale registre SARA eller Specify. Der kan ydes støtte til følgende aktiviteter:
Der ydes ikke tilskud til:
Statslige og statsanerkendte museer. Ansøger kan være et enkelt museum eller en række museer, der har indgået en samarbejdsaftale om et projekt.
Ansøgninger på under 200.000 kr. vil modtage et administrativt afslag. Den øvre grænse for ansøgninger er 3.000.000 kr. Ansøgninger på over 3.000.000 kr. modtager et administrativt afslag. Det er en forudsætning for tilskud, at ansøger bidrager med en medfinansiering, der viser ansøgers engagement, og at denne står i forhold til museets og evt. andre deltagende museers samlede økonomi. Medfinansiering skal minimum udgøre 20%, og kan være museets egne midler, eksterne midler eller kapitaliseret arbejdskraft. Ansøgninger hvor medfinansiering udgør mindre end 20% af det samlede budget vil modtage administrativt afslag. Slots- og Kulturstyrelsen dækker lønudgifter svarende til 34.000 kr. pr. måned inkl. pensionsbidrag, feriepenge m.v. Vær opmærksom på, at såfremt projektets egenfinansiering i løbet af projektet må nedjusteres, opretholdes kravet på 20% medfinansiering, hvormed tilskuddet tilsvarende vil blive nedjusteret. For projektansøgninger, som modtager tilsagn, gælder, at det pågældende projekt skal igangsættes inden for et år efter modtagelse af tilsagnet. Hvis projektet ikke er igangsat senest på dette tidspunkt, bortfalder bevillingen med mindre der ansøges om begrundet udsættelse. Tilskuddet bliver udbetalt, når afrapportering for tilskuddet er godkendt.
I vurderingen af ansøgninger lægger styrelsen især vægt på at:
Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse kan forventes inden for 12 uger efter ansøgningsfristen.