Rådighedsbeløb for billedkunst er en kulturstøtte med en årlig bevilling på finansloven, der har til formål at støtte billedkunstnere, hvis værker er til udlån på bibliotekerne.
Billedkunstnere til originalkunst, grafik og fotografier, der benyttes til udlån på bibliotekerne, har mulighed for at få andel i rådighedsbeløb for billedkunst. Du skal kun tilmelde dig, hvis du ikke er tilmeldt i forvejen.
Billedkunstnere med værker til udsmykning i bibliotekerne og andre offentlige bygninger. Billedkunstnere til plakater.
Folketinget har bevilget 213.732 kr. til Rådighedsbeløb for billedkunst i 2024.
Se listen over modtagerne af Rådighedsbeløb for billedkunst.
Rådighedsbeløbet fordeles af Slots- og Kulturstyrelsen, efter bibliotekernes indberetning af antallet af ansøgernes værker på bibliotekerne. Slots- og Kulturstyrelsen spørger hvert år biblioteker med kunst til udlån, om samlingen indeholder værker af ansøgerne.
Når du har udfyldt ansøgningsskemaet, får du automatisk en kvittering på skærmen med et referencenummer. Du vil efterfølgende modtage en e-mail med din ansøgning vedhæftet, hvor dit CPR-nummer er fjernet af sikkerhedsmæssige grunde. Får du ikke en kvitteringsmail, bør du kontakte os for at sikre, at din ansøgning er gået igennem. Din ansøgning modtaget senest d. 31. december 2024 vil blive behandlet i 2025, hvor du vil høre fra os i forbindelse med udbetalingen i 2025. Din ansøgning modtaget senest d. 31. december 2025 vil blive behandlet i 2026, hvor du vil høre fra os i forbindelse med udbetalingen i 2026. Når bibliotekspengene for billedkunst er blevet udbetalt, modtager du en opgørelse i Digital Post.