Formålet med ordningen er at yde de omfattede institutioner refusion for deres udgifter til visningsvederlag.
Visningsvederlag er institutionens betaling til nulevende kunstnere, kunstnergrupper, kunsthåndværkere og designere, der har deres kunstneriske hovedvirke i Danmark, for lån af originale værker, som fortsat ejes af kunstneren.
Visningsvederlaget beregnes efter faste satser i bekendtgørelsen:
Kunstner og institution udfylder sammen et beregningsskema, enten som regneark eller PDF.
Institutionen er ansvarlig for beregningen og skal udbetale visningsvederlaget senest 14 dage efter udstillingens sidste åbningsdag.
Beregningsskemaet skal opbevares i fem år og kunne fremsendes ved en eventuel stikprøvekontrol.
Følgende institutioner kan søge:
Ordningen omfatter udstillinger i Danmark samt udstillinger i udlandet, der afholdes af Statens Kunstfond.
Salgsudstillinger, herunder udstillinger af kunstnersammenslutninger, hvis vedtægter omtaler salg, er ikke omfattet.
Permanente udstillinger eller udstillinger uden en afgrænset varighed er heller ikke omfattet.
Det er udstillingens åbningsdato, der afgør, hvilken støtteperiode udstillingen hører til. Glemte visningsvederlag fra en tidligere støtteperiode kan ikke overføres til den næste.
I 2026 er der afsat 3,6 mio. kr. til ordningen.
Hvis de samlede støtteberettigede ansøgninger overstiger bevillingen, reduceres alle refusioner med en procentsats, der sikrer, at bevillingen ikke overskrides.
Det betyder, at de omfattede institutioner ikke nødvendigvis kan forvente at få det fulde beløb refunderet.
Ansøgninger behandles af Slots- og Kulturstyrelsen i henhold til bekendtgørelsen om visningsvederlag (Bekendtgørelse nr. 235 af 05/03/2013).
Du får svar via Tilskudsportalen i december samme år, som ansøgningen er indsendt. Udbetalingen finder ligeledes sted i december.