Statens Kunstfonds formål er bl.a. at fremme litteraturen og adgangen til litteratur i Danmark samt udbredelsen af dansk litteratur i udlandet.
Projektstøtteudvalget for Litteratur ønsker med denne pulje at styrke børn og unges møder med forfattere af høj kvalitet for at understøtte, at børn i hele landet får erfaring med, at litteratur ikke kun handler om at lære at læse og analysere, men kan være en kunstnerisk oplevelse i sig selv, og at børn stimuleres til at arbejde skabende med skrivning.
Arrangører af enkeltstående litteraturmøder mellem børn og unge og forfattere/illustratorer.
Du kan hente inspiration til litteraturmøder i Kunstfondens katalog 'Levende Litteraturmøder for børn og unge'. Det er ikke et krav for at søge støtte, at dit arrangement involverer en forfatter fra kataloget.
NB: Af hensyn til spredning af kunststøtten kan du maksimalt søge tilskud til i alt 3 forfattermøder per afholdelsessted ved hver ansøgningsrunde.
Forfatterhonorarer til enkeltstående litteraturmøder mellem børn og unge og forfattere/illustratorer.
Arrangementer med én forfatter eller illustrator støttes med 6.000 kroner i tilskud til honorar. Ved arrangementer med flere involverede gives der 5.000 kroner i tilskud til honorar per forfatter/illustrator.
Hvis du får tilskud, skal du have en NemKonto, for at vi kan udbetale beløbet. Alle tilskud bliver udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til det CPR/CVR-nummer, du oplyser i ansøgningen. Hvis du for eksempel ansøger med et nyt CVR-nummer, skal du sikre, at du har fået tilknyttet en NemKonto. Det skal ske inden du får et eventuelt tilsagn og tilskuddet bliver udbetalt.
Vi udbetaler først et eventuelt tilskud til dig, når du har afrapporteret. Det betyder, at du i første omgang selv skal afholde udgifter til forfatter/illustrators honorar, hvorefter vi refunderer tilskudsbeløbet til dig, når du har afrapporteret.
Dit tilskud vil blive indberettet til SKAT, da vi har indberetningspligt. Det er uanset om og hvordan du skal beskattes af tilskuddet. Langt de fleste af vores tilskud bliver indberettet med AM-bidrag.
For at kunne søge støtte skal følgende formelle krav være opfyldt:
Ansøgninger, der lever op til de formelle krav, vurderes dernæst på projektets kunstneriske kvalitet. Udvalget kigger på det ansøgte projekt som helhed for at vurdere den kunstneriske kvalitet. I vurderingen af kvalitet indgår alle nedenstående kriterier:
Det er vigtigt, at du forholder dig til alle tre ovennævnte kvalitetskriterier, da de alle indgår i udvalgets vurdering. Du skal være særligt opmærksom på at få beskrevet i din ansøgning, hvordan I arbejder med litteraturen sammen med børnene i forbindelse med forfatterbesøget.
I 2024 vil ansøgninger om honorarstøtte få særlig prioritet, hvis de omhandler kunstnere fra kataloget 'Levende Litteraturmøder for børn og unge'. Du kan fortsat søge støtte til kunstnere, som ikke indgår i kataloget.
Udvalget prioriterer, at støtten når hele landet, særligt arrangementer der har vanskelige vilkår for at tiltrække et stort publikum eller opnå finansiering fra anden side, fx i den geografiske periferi.
Udvalget prioriterer at støtte ansøgninger om litteraturmøder, der i høj grad har vanskeligt ved at blive finansieret andetsteds fra, fx ansøgninger fra skoler, daginstitutioner og erhvervsskoler.
Ved prioritering mellem flere støtteværdige ansøgninger kan udvalget vælge at prioritere projekter og ansøgere, der ikke tidligere eller i mere begrænset omfang har modtaget støtte. Er der flere ansøgninger fra samme ansøger, forbeholder udvalget sig retten til at prioritere mellem ansøgningerne.
Statens Kunstfond opfordrer ansøgere til at indtænke grøn bæredygtighed i deres virke.
Du får svar på din ansøgning via portalen senest 8 uger efter ansøgningsfristen.
I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Og når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde, bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.
Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.