Formålet med arbejdslegater er at give højt kvalificerede og talentfulde kunstnere mulighed for at videreudvikle deres kunstneriske arbejde. Et arbejdslegat gives alene til udvikling af dit kunstneriske arbejde og dermed ikke til andre former for projekter eller arbejdsopgaver.
Normalt gives arbejdslegater som individuelle legater. Men er I en gruppe eller en mindre tegnestue på for eksempel to-tre personer, kan I også søge om et fælles legat. I så fald skal I overveje, om I ønsker at søge med en fælles ansøgning via CVR- eller flere ansøgninger gennem jeres individuelle CPR-numre. Har I ikke et fælles CVR-nummer, skal alle i gruppen indsende en ansøgning med identisk motivation.
Er I en virksomhed, der søger under samme CVR-nummer, er det nok at sende én ansøgning. I ansøgningsskemaet skal I angive én kontaktperson. Og som bilag skal I både vedhæfte en samlet præsentation af tegnestuen (eventuelt link til hjemmeside) og individuelle CV'er på alle deltagerne.
Læs mere her, hvis du arbejder på tværs af kunstarter og ønsker at søge et arbejdslegat.
Søger du tilskud til et specifikt projekt, skal du i stedet søge puljen Projektstøtte for arkitektur.
Du skal ikke søge om et bestemt beløb. Legat- og Projektstøtteudvalget for Arkitektur beslutter beløbsstørrelsen på arbejdslegatet, herunder om der skal gives et treårigt arbejdslegat.
Du kan danne dig et indtryk af beløbsstørrelser på arbejdslegater ved at kigge på tidligere tildelinger.
Det overordnede kriterium for alle tildelinger fra Statens Kunstfond er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent. Da udvalgets midler imidlertid er begrænsede, kan udvalget ikke imødekomme alle støtteværdige ansøgninger.
Udvalget ønsker at prioritere ansøgninger som skaber en værdifuld tilføjelse til arkitekturen og til samfundet.
Udvalget vurderer kunstnerisk kvalitet ud fra følgende tre hovedkriterier:
Særligt for treårigt arbejdslegat: Hvis du ønsker at komme i betragtning til et treårigt arbejdslegat, skal du motivere dette i din ansøgning.
Du får svar på din ansøgning senest 12 uger efter ansøgningsfristen. Du modtager en notifikationsmail, når dit svar ligger klar på din profil i Tilskudsportalen, medmindre du har fravalgt dette.