Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur ønsker at fremme de kunstneriske dimensioner af arkitektur i Danmark og dansk arkitektur i udlandet. Formålet med ordningen er at understøtte danske arkitekters muligheder for at søge inspiration og udforske den kunstneriske dimension af arkitekturen.
Med ordningen ønsker udvalget endvidere at opfordre til:
Rejselegater gives som tilskud til transport og ophold i forbindelse med rejser.
Du kan søge støtte, hvis du ønsker at gennemføre en researchrejse, der har til formål at fremme eller formidle de kunstneriske dimensioner af arkitekturen.
Både enkeltpersoner og grupper kan søge om rejselegater.
Er I flere samarbejdende, som vil dele et eventuelt tilskud mellem jer, men ikke har et fælles CVR-nummer, skal alle i gruppen indsende en ansøgning med identisk projektnavn og beskrivelse. I skal hver især angive det beløb i budgettet, som er ansøgerens andel af det samlede beløb.
Er I en virksomhed, der søger under samme CVR-nummer, er det nok at sende én ansøgning. I ansøgningsskemaet skal I angive én kontaktperson. Og som bilag skal I både vedhæfte en samlet præsentation af tegnestuen (eventuelt link til hjemmeside) og individuelle CV'er på alle deltagerne.
Her kan du læse mere, om hvad du skal gøre, hvis dit projekt går på tværs af kunstarterne.
Det beløb du ansøger om, afhænger af rejsens destination og varighed. Du kan danne dig et indtryk af beløbsstørrelser på rejselegater ved at kigge på tidligere tildelinger.
Hvis du får tilskud, skal du have en NemKonto, for at vi kan udbetale beløbet. Alle tilskud bliver udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til det CPR/CVR-nummer, du oplyser i ansøgningen. Hvis du for eksempel ansøger med et nyt CVR-nummer, skal du sikre, at du har tilknyttet en NemKonto, inden du indsender din ansøgning.
Hvis du, efter Skatteforvaltningens definition, er fraflyttet Danmark, eller er udenlandsk ansøger, kan du få udbetalt et eventuelt tilskud til en udenlandsk konto. I de tilfælde skal du udfylde bankoplysningsskema for lande med IBAN eller bankoplysningsskema for lande uden IBAN.
Modtager du tilskud på:
Vi indberetter tilskuddet til Skattestyrelsen. Vær opmærksom på, at der ikke er trukket skat af det udbetalte beløb. Modtager du tilskuddet i dit CPR-nummer, indberettes tilskuddet som skattepligtig B-indkomst.
Det overordnede kriterium for tildelinger fra Statens Kunstfond er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent. Da udvalgets midler imidlertid er begrænsede, kan udvalget ikke imødekomme alle støtteværdige ansøgninger.
Udvalget ønsker at prioritere ansøgninger som skaber en værdifuld tilføjelse til arkitekturen og til samfundet.
Udvalget vurderer kunstnerisk kvalitet ud fra nedenstående tre hovedkriterier, ved rejselegater vil udvalget dog lægge særlig vægt på kriteriet relevans.
Udvalget vil desuden lægge særlig vægt på ansøgninger der:
Udvalget forbeholder sig retten til at imødekomme ansøgningen med et mindre beløb end ansøgt ud fra en vurdering af ansøgningen i forhold til det samlede felt af ansøgninger, de afsatte midler samt ønsket om at sikre mangfoldighed og en spredning af kunststøtten.
Hvis du modtager et mindre beløb end du har ansøgt om, vil du kunne læse i dit tilsagnsbrev, om du skal indsende flere oplysninger, før vi kan udbetale dit tilskud.
Du får svar på din ansøgning senest 12 uger efter ansøgningsfristen. Du modtager en notifikationsmail, når dit svar ligger klar på din profil i Tilskudsportalen, medmindre du har fravalgt dette.
I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde får alle ansøgere svar i Tilskudsportalen, eller via e-mail, og samtidig bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.
Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.
Hvis du ikke har ansøgt via Tilskudsportalen, kan du se hvordan du får svar her.