Statens Kunstfonds formål er at fremme kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. Artist in Residence under Huskunstnerordningen har til formål at fremme børn og unges møde med professionel kunst i dagligdagen, ved at en kommunes kulturforvaltning og en professionel kunstner/kunstnergruppe har etableret et længerevarende partnerskab.
Ordningen giver mulighed for, at den professionelle kunstner og de professionelle aktører fra for eksempel den kommunale forvaltning, fra institutioner eller organisationer i kommunen skaber et forløb, der åbner for nye samtaler, igangsætter nye initiativer og sammentænker kommunens indsatser i arbejdet med kunst for børn og unge.
Det er intentionen, at forløbet sætter blivende spor i kommunen, så mødet med den professionelle kunst til stadighed inspireres og gentænkes i sine udformninger.
Eksempler på mulige aktiviteter kan være:
Du kan søge tilskud til:
Det månedlige honorar skal stå i passende forhold til kunstnerens timeforbrug ved Artist in Residence-opholdet.
I Artist in Residence-forløb giver udvalget tilskud til dækning af honorar til den/de deltagende kunstnere med maks. 30.000 kr. pr. måned pr. kunstner.
Forudsætningen for at søge er:
Kommunen kan indgå samarbejde med en lokal eller en udefra kommende kunstner. Hvis kunstneren kommer udefra vil det være optimalt om kunstneren er lokal bosiddende i perioden, ifald kommunen kan stille egnet bolig til rådighed.
Hvem kan ikke søge?
Du kan ikke søge tilskud til:
Hvis dit forløb alene fokuserer på børn og unge som primær målgruppe, og ikke har et strategisk fokus på at fremme børn og unges mødes med kunst i kommunen, kan du søge tilskud under Huskunstnerordningen)
Udvalget råder over en samlet ramme på 21,8 mio. kr. årligt. Midlerne går både til ansøgninger til Artist in Residence under Huskunstnerordningen og til ansøgninger om projektforløb under Huskunstnerordningen.
I Artist in Residence-forløb yder udvalget tilskud til dækning af honorar til den/de deltagende kunstnere med maksimum 30.000 kroner pr. måned pr. kunstner. Det månedlige honorar skal stå i passende forhold til kunstnerens timeforbrug timeforbrug ved Artist in Residence-opholdet.
Vi henviser til, at du orienterer dig hos relevante fagforeninger med henblik på fastsættelse af kunstnerhonorar. Herunder med blik for opgavens omfang og tidsforløb.
Hvis du får tilskud, skal du have en NemKonto, for at vi kan udbetale beløbet. Alle tilskud bliver udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til det CPR/CVR-nummer, du oplyser i ansøgningen. Hvis du for eksempel ansøger med et nyt CVR-nummer, skal du sikre, at du har fået tilknyttet en NemKonto. Det skal ske inden du får et eventuelt tilsagn og tilskuddet bliver udbetalt.
Hvis du, efter Skatteforvaltningens definition, er fraflyttet Danmark, eller er udenlandsk ansøger, kan du få udbetalt et eventuelt tilskud til en udenlandsk konto. I de tilfælde skal du udfylde bankoplysningsskema for lande med IBAN eller bankoplysningsskema for lande uden IBAN.
Pengene bliver udbetalt i starten af aktivitetsåret eller så tæt som muligt på den startdato, du har oplyst for din udgiftsperiode. Du bør derfor afstemme startdatoen for dit projekt med den dato, hvor dine første udgifter for projektet falder.
Dit tilskud vil blive indberettet til SKAT, da vi har indberetningspligt. Det er uanset om og hvordan du skal beskattes af tilskuddet. Langt de fleste af vores tilskud bliver indberettet med AM-bidrag.
Ved udvalgets prioritering af ansøgningerne vurderer udvalget først og fremmest den kunstneriske kvalitet af den enkelte ansøgning. Det er Statens Kunstfonds Huskunstnerudvalg, der vurderer de indkomne ansøgninger og træffer beslutning om uddeling fra puljen ud fra en samlet vurdering af Artist in Residence-forløb, der:
• er ambitiøst og eksperimenterende og tør udfordre parterne i hver deres praksis
• skønnes at skabe mulighed for et ligeværdigt samarbejde omkring planlægning, gennemførelse og evaluering
• udspringer af en stærk og original kunstnerisk intention og et ambitiøst kommunalt ønske om udvikling af kvaliteten af børn og unges møde med kunsten lokalt
• skønnes at kunne forankres lokalt og på den måde sætte blivende spor i kommunens strategiske arbejde for at styrke børn og unges møde med kunst
• giver børn og unge mulighed for at tage aktiv del i kunstoplevelser af høj kvalitet, både som publikum og som aktive i skabelsesprocessen
• opfylder puljens øvrige kriterier, herunder projektlængde
Kommunen:
• Om kommunen har en aktiv og deltagende rolle i forhold til planlægning og gennemførelsen af projektet og bidrager i forhold til kvaliteten af samarbejdet. Det vil være en fordel, at kommunen prioriterer en intern tovholder med mandat til at virke på tværs og opad i kommunen
• Om kommunen har en aktiv rolle ift. synlighed og kommunikation om projektet – internt og eksternt
Kunstneren:
• Om kunstner/kunstnergruppe vurderes at være på et højt kunstnerisk niveau og har et aktivt kunstnerisk virke
• Om kunstner/kunstnergruppe i sin praksis skønnes at udvise et professionelt og reflekteret forhold til målgruppe, idé og kontekst, hvilket løbende omsættes i et overbevisende og originalt virke
Udvalget lægger som en del af sin vurdering af det samlede ansøgerfelt desuden vægt på:
• at der er en spredning med hensyn til geografi, kunstarter og kunstnere
Udvalget forbeholder sig retten til at imødekomme ansøgningen med et mindre beløb end ansøgt ud fra en vurdering af ansøgningen i forhold til det samlede felt af ansøgninger, de afsatte midler samt ønsket om at sikre en spredning af kunststøtten.
Hvis du modtager et mindre beløb, end du har ansøgt om, vil du kunne læse i dit bevillingsbrev, om du skal indsende flere oplysninger, før vi kan udbetale dit tilskud.
Har du inden for de sidste tre år søgt tilskud hos Statens Kunstfonds Huskunstnerudvalg, vil disse oplysninger indgå som grundlag for behandling af din ansøgning.
Du får svar på din ansøgning senest 12 uger efter ansøgningsfristen. Du modtager en notifikationsmail, når dit svar ligger klar på din profil i Tilskudsportalen, medmindre du har fravalgt dette.
I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde, får alle ansøgere svar i Tilskudsportalen eller via email, og samtidig bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.
Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.
Hvis du ikke har ansøgt via Tilskudsportalen, kan du se hvordan du får svar her.