Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur ønsker at fremme de kunstneriske dimensioner af arkitektur i Danmark og dansk arkitektur i udlandet. Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur ønsker i samarbejde med Utzon Fonden at give mulighed for residency-ophold i Can Lis, Jørn Utzons hus på Mallorca, for arkitekter og andre med tilknytning til arkitekturscenen.
Huset er et asketisk og konsekvent bygningsværk, der med sin beliggenhed, materialevalg og helt unikke indretning i et karakteristisk arkitektonisk udtryk er et ideelt sted til at fordybe sig i en arbejdsintensiv periode.
Huset har to bredbåndsmodem til internetopkobling, men ikke pc, tv eller dvd-afspiller. Vi gør opmærksom på, at huset ikke er tolerant over for f.eks. maling. Hvis du ønsker at anvende remedier, som kan sætte varige spor, bedes du gøre opmærksom på det i ansøgningen, og det kræver en særlig aftale, inden opholdet påbegyndes.
Huset rummer kun et par mindre soveværelser (der er seks sovepladser i alt) og er generelt beskedent indrettet. Det skal bemærkes at huset er placeret på en klippe uden nærmere afskærmning. Det kan derfor ikke anbefales at tage mindreårige børn med.
Du kan ved fristen i 2026 ansøge om at få stillet Can Lis vederlagsfrit til rådighed i en udbudt periode i 2027.
2027
Periode
Uge
Start dato
slutdato
forår
1
5 & 6
30.01.2027
12.02.2027
2
7 & 8
13.02.2027
26.02.2027
3
9 & 10
27.02.2027
12.03.2027
4
11 & 12
13.03.2027
26.03.2027
5
13 & 14
27.03.2027
09.04.2027
6
15 & 16
10.04.2027
23.04.2027
7
17 & 18
24.04.2027
07.05.2027
8
19 & 20
08.05.2027
21.05.2027
efterår
9
42 & 43
16.10.2027
29.10.2027
10
44 & 45
30.10.2027
12.11.2027
11
46 & 47
13.11.2027
26.11.2027
12
48 & 49
27.11.2027
10.12.2027
Du kan ansøge om et ophold på 13 dage (svarende til én periode) eller et ophold på 26 dage (svarende til to sammenhængende perioder). Ønsker du at ansøge om et ophold på 26 dage, skal du være opmærksom på, at der skal være tale om to sammenhængende perioder (eksempelvis periode 1+2 eller 2+3).
I visse perioder er der åbent hus-arrangementer i Can Lis. I de perioder kan du derfor ikke ansøge om et sammenhængende ophold.
Er I flere personer, der vil søge om et residency-ophold sammen, skal I indsende en samlet ansøgning med CV'er for alle medlemmer af gruppen vedhæftet.
Du kan ikke søge et supplerende økonomisk tilskud fra Statens Kunstfond til residency-ophold i Can Lis.
Det overordnede kriterium for tildelinger fra Statens Kunstfond er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent. Da udvalgets midler imidlertid er begrænsede, kan udvalget ikke imødekomme alle støtteværdige ansøgninger.
Udvalget ønsker at prioritere ansøgninger som skaber en værdifuld tilføjelse til arkitekturen og til samfundet.
Udvalget vurderer kunstnerisk kvalitet ud fra følgende tre hovedkriterier:
I vurderingen af ansøgningen vil der blive lagt vægt på, at opholdet benyttes til faglig fordybelse, forskning eller tværfaglig dialog. Projekter der ønsker at udforske den kunstneriske dimension af arkitekturen eller som grundlæggende forholder sig til faglige, samfunds- eller miljømæssige problemstillinger vil blive prioriteret.
Endvidere vil projekter med en ambition om at videreformidle udkommet af opholdet for offentligheden blive vægtet højt.
Du får svar på din ansøgning senest 12 uger efter ansøgningsfristen. Du modtager en notifikationsmail, når dit svar ligger klar på din profil i Tilskudsportalen, medmindre du har fravalgt dette.
I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde får alle ansøgere svar i Tilskudsportalen, eller via e-mail, og samtidig bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.
Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.
Hvis du ikke har ansøgt via Tilskudsportalen, kan du se hvordan du får svar her.