Formålet med ordningen er at fremme de kunstneriske dimensioner af arkitektur i Danmark. Statens Kunstfond skal endvidere i sin støttevirksomhed tilstræbe at tilgodese produktion og formidling af kunst over for børn og unge.
Udvalget ønsker med ordningen at bidrage til at styrke børn og unges forhold til arkitektur i hele landet.
Arkitekturen udgør hverdagens omgivelser, men hvis vi vil styrke børn og unges muligheder for at forholde sig til og præge deres nærmiljøer og omgivelser, så er der behov for at åbne arkitekturen som felt for flere. Arkitekturen har et stort tværfagligt potentiale, der spænder fra håndværk, teknik, matematik, kulturhistorie, bæredygtighed og kunst. På denne baggrund ønsker udvalget at støtte:
Projekterne kan ske i samarbejde med eller udvikles til følgende (men er ikke nødvendigvis begrænset til):
Du kan søge tilskud til projekter, der skaber grundlag og forudsætninger for at styrke børn og unges forhold til og aktiviteter med arkitektur. Der kan også søges til projekter, der vil give et varigt løft af kompetencer til at undervise børn og unge i arkitektur.
Du kan søge tilskud til projekter, hvor der indgår både arkitekturfaglige og pædagogiske kompetencer. Begge fagligheder skal være repræsenteret i projektet. Projektet skal have en hovedansvarlig for forankring og udførelse af projektet, dette kan dog også være en tredje part (se eksempler på projektdeltagere nedenfor).
Arkitekturfaglige projektdeltagere kan være (men er ikke nødvendigvis begrænset til): arkitekter, arkitektvirksomheder, arkitektur- og kunstformidlere arkitektskoler, undervisere, videregående uddannelser og kunstneriske uddannelser, museer, formidlingscentre og relevante faglige foreninger.
Projektdeltagere med pædagogiske faglige kompetence kan være (men er ikke begrænset til): daginstitutioner, folkeskoler, friskoler, kulturskoler og billedskoler, uddannelsesinstitutioner, videregående uddannelser samt undervisere, pædagoger og forskere med relevante kompetencer.
Forankringsansvarlige projektdeltagere kan udgøres af en af de ovenfor listede eksempler under arkitekturfaglige eller pædagogiske deltagere eller en af følgende type af projektdeltagere (men er ikke nødvendigvis begrænset til): kommuner, kulturskoler og billedskoler, uddannelsesinstitutioner, ungdomsskoler, efterskoler, højskoler, videregående uddannelser og kunstneriske uddannelser, museer, formidlingscentre, og relevante foreninger.
Du kan danne dig et indtryk af beløbsstørrelser på projekttilskud ved at kigge på tidligere tildelinger.
Hvis du får tilskud, skal du skal have en NemKonto, for at vi kan udbetale beløbet. Alle tilskud bliver udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til det CPR/CVR-nummer, du oplyser i ansøgningen. Hvis du for eksempel ansøger med et nyt CVR-nummer, skal du sikre, at du har fået tilknyttet en NemKonto. Det skal ske inden du får et eventuelt tilsagn og tilskuddet bliver udbetalt.
Hvis du, efter Skatteforvaltningens definition, er fraflyttet Danmark, eller er udenlandsk ansøger, kan du få udbetalt et eventuelt tilskud til en udenlandsk konto. I de tilfælde skal du udfylde bankoplysningsskema for lande med IBAN eller bankoplysningsskema for lande uden IBAN.
Modtager du tilskud på:
Dit tilskud vil blive indberettet til SKAT, da vi har indberetningspligt. Det er uanset om og hvordan du skal beskattes af tilskuddet. Langt de fleste af vores tilskud bliver indberettet med AM-bidrag
Det overordnede kriterium for tildelinger fra Statens Kunstfond er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent. Da udvalgets midler imidlertid er begrænsede, kan udvalget ikke imødekomme alle støtteværdige ansøgninger.
Udvalget ønsker at prioritere ansøgninger som skaber en værdifuld tilføjelse til arkitekturen og til samfundet.
Udvalget vurderer kunstnerisk kvalitet ud fra følgende tre hovedkriterier:
Udvalget lægger endvidere i sin vurdering vægt på følgende:
1. En klart formuleret idé, klare målsætninger og ambitioner for en videreførelse af erfaringer eller en varig forankring af projektet:
2. Bevidsthed om målgruppe:
3. partnerskaber
4. Evner og virkemidler:
Udvalget vil i sin vurdering af projektets kunstfaglige og kunstpædagogiske kvalitet i den samlede uddeling være opmærksom på:
Udvalget lægger som en del af deres helhedsvurdering desuden vægt på:
Udvalget forbeholder sig retten til at imødekomme ansøgningen med et mindre beløb end ansøgt, ud fra en vurdering af ansøgningen i forhold til det samlede felt af ansøgninger, de afsatte midler samt ønsket om at sikre mangfoldighed og en spredning af kunststøtten.
Hvis du modtager et mindre beløb end du har ansøgt om, vil du kunne læse i dit bevillingsbrev, om du skal indsende flere oplysninger, før vi kan udbetale dit tilskud.
Har du inden for de sidste tre år søgt tilskud hos Statens Kunstfond, vil disse oplysninger indgå i behandling af din ansøgning. En livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond indgår ikke i behandlingen af din ansøgning.
Statens Kunstfond opfordrer ansøgere til at indtænke grøn bæredygtighed i deres virke. Hvis du ønsker at følge projektets forbrug og blive klogere på indsatsområder, kan du finde inspiration og værktøjer til arbejdet med grøn bæredygtighed her.
Du får svar på din ansøgning senest 12 uger efter ansøgningsfristen. Du modtager en notifikationsmail, når dit svar ligger klar på din profil i Tilskudsportalen, medmindre du har fravalgt dette.
I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde får alle ansøgere svar i Tilskudsportalen, eller via e-mail, og samtidig bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.
Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.
Hvis du ikke har ansøgt via Tilskudsportalen, kan du se hvordan du får svar her.