I kan søge støtte på op til 50.000 kr. til kunstnerens honorar for udarbejdelse af et skitseforslag. Skitseforslaget skal kunne danne grundlag for at rejse lokal- el. fondsfinansiering, så kunstopgaven kan blive realiseret. Et eventuelt tilsagn i denne pulje betyder dog ikke, at en efterfølgende ansøgning til puljen ”Kunst i det offentlige rum – realisering af skitseopgave” er garanteret et tilsagn.
Det overordnede formål er at give borgere i hele landet mulighed for at møde kunst af høj kvalitet. Formålet er samtidig at virke igangsættende og stimulerende for kunstnernes produktion.
Legatudvalget for Billedkunst har det yderligere mål at favne, understøtte og tilgængeliggøre mangfoldigheden i kunstens væsen og de kunstneriske idéer med fokus på originalitet og kunstnerisk frihed.
Bemærk, at det er den, der ansøger, der påtager sig ejerskab over og har pligt til at vedligeholde det fremtidige kunstværk og sikre kunstværkets bevaring for offentligheden. Ansøger skal have råderet til stedet eller den bygning, hvor værket ønskes opført. Det indebærer, at ansøger skal kunne disponere over det område, hvor værket ønskes opført. Hvis ansøger således ikke er den retmæssige ejer af det sted eller den bygning, hvor værket ønskes opført, skal der til ansøgningen vedlægges dokumentation for, at der er indgået skriftlig aftale med den retmæssige ejer om, at der er givet råderet til stedet eller bygningen, og at der er tilladelse til at opføre værket. Udvalget prioriterer projekter, der sikrer en spredning af kunst i det offentlige rum i hele Danmark. Det vil sige, at udvalget prioriterer at støtte initiativer på steder og i institutioner, hvor der ikke er meget kunst i forvejen.
Det anbefales, at ansøger på forhånd har henvendt sig til den lokale offentlige kunstinstitution, et lokalt billedkunstråd eller lign. for at få kunstfaglig sparring på kunstnervalg og udvikling af kunstopgaven.
Her kan I læse mere, om hvad I skal gøre, hvis jeres projekt går på tværs af kunstarterne.
Se også Statens Kunstfonds andre puljer, der vedrører kunst i det offentlige rum.
I kan ikke søge tilskud til:
I denne pulje kan I søge om tilskud på op til 50.000 kroner. I kan danne jer et indtryk af beløbsstørrelser på tilskud ved at kigge på tidligere tildelinger.
Hvis I får tilskud, skal I have en NemKonto, for at vi kan udbetale beløbet. Alle tilskud bliver udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til det CVR-nummer, I oplyser i ansøgningen. Hvis I for eksempel ansøger med et nyt CVR-nummer, skal I sikre, at I har fået tilknyttet en NemKonto. Det skal ske inden, I får et eventuelt tilsagn og tilskuddet bliver udbetalt.
Modtager I tilskud, bliver pengene udbetalt så tæt som muligt på den startdato, I har oplyst for jeres udgiftsperiode. I bør derfor afstemme startdatoen for jeres projekt med den dato, hvor jeres første udgifter for projektet falder.
Dit tilskud vil blive indberettet til SKAT, da vi har indberetningspligt. Det er uanset om og hvordan du skal beskattes af tilskuddet. Langt de fleste af vores tilskud bliver indberettet med AM-bidrag.
Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst vurderer ansøgninger ud fra følgende kriterier:
Statens Kunstfond vurderer kunstnerisk kvalitet bl.a. på baggrund af kunstnerens hidtidige arbejde. Legatudvalget for Billedkunst bedømmer den kunstneriske kvalitet ud fra tre hovedpunkter:
Udvalget ønsker at fremme kunstnerisk frihed og mangfoldighed, støtte eksperimenterende tilgange og give plads til det den enkelte kunstner finder nødvendighed i.
Udvalget prioriterer projekter, hvor både kunstner og ansøger viser evne til at balancere ambitioner om nytænkning i kunsten med gensidig lydhørhed. Kunstnerne skal have evnen og ydmygheden til at arbejde sig ind i den konkrete kontekst og udvise forståelse for, at værket bliver en del af modtagernes hverdag – også på langt sigt.
Skitseforslaget skal udarbejdes til en kunstopgave, der skal være tilgængelig for en stor brugergruppe eller for offentligheden generelt i en periode på minimum 12 måneder.
I skal udvise et engagement i projektet i form af egenfinansiering.
Følgende kriterier kan desuden indgå i vurderingen af de indsendte ansøgninger:
Statens Kunstfond prioriterer udvikling af kunstopgaver, der repræsenterer en mangfoldighed af kunstformer og værktyper. Statens Kunstfond ønsker også at sikre en spredning blandt de kunstnere, der modtager kunstopgaver.
Statens Kunstfond prioriterer at sikre en spredning af kunst i det offentlige rum i hele Danmark. Det vil sige, at udvalget prioriterer at støtte initiativer på steder og i institutioner, hvor der ikke er meget kunst i forvejen.
Statens Kunstfond prioriterer udvikling af kunstopgaver, som sikrer, at kunst bliver en større del af flere børn og unges liv.
*Note: Udvalget forbeholder sig retten til at imødekomme ansøgningen med et mindre beløb end ansøgt ud fra en vurdering af ansøgningen i forhold til det samlede felt af ansøgninger, de afsatte midler samt ønsket om at sikre mangfoldighed og en spredning af kunststøtten. Hvis du modtager et mindre beløb end du har ansøgt om, vil du kunne læse i dit bevillingsbrev, om du skal indsende flere oplysninger, før vi kan udbetale dit tilskud.
Du får svar på din ansøgning senest 10 uger efter ansøgningsfristen. Du modtager en notifikationsmail, når dit svar ligger klar på din profil i Tilskudsportalen, medmindre du har fravalgt dette.
I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde, får alle ansøgere svar i Tilskudsportalen eller via email, og samtidig bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.
Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.
Hvis du ikke har ansøgt via Tilskudsportalen, kan du se hvordan du får svar her.