Statens Kunstfond har til opgave at fremme scenekunsten i Danmark og dansk scenekunst i udlandet.
Projektstøtteudvalget for Scenekunst og det internationale scenekunstmarked dFERIA, som bliver afholdt hvert år i den spanske by San Sebastian, har indgået en aftale om et særligt fokus på Danmark på dFERIA i 2026. Samarbejdet benævnes ’Denmark X dFERIA’.
dFERIA afholdes fra den 14. marts til den 18. marts 2026. Du kan læse mere om dFERIA her.
Som en del af samarbejdet, vil udvalget med dette open call opfordre danske teatre/festivaler/platforme, som er interesserede i at deltage i dFERIA i 2026, til at søge om at præsentere sig selv og en kunstner eller gruppe/kompagni, som de tidligere har præsenteret på deres teater/festival/platform eller på anden måde har samarbejdet med.
Udvalget planlægger i samarbejde med dFERIA at sammensætte en dansk delegation, der bredt repræsenterer dansk scenekunst i forhold til dFERIAS kunstneriske profil.
Hvis I bliver udvalgt, vil én repræsentant fra teatret/festivalen/platformen, samt kunstneren eller én repræsentant fra gruppen/kompagniet blive inviteret til at deltage i dFERIA 2026 som en del af den danske delegation. I vil få mulighed for at deltage i hele programmet, inklusiv særlige netværksmuligheder med relevante kunstnere eller presenters fra hele verden. I vil også få mulighed for at præsentere jer selv og kunstneren/gruppen/kompagniets kunstneriske arbejde på en særlig pitch session om dansk scenekunst henvendt til de spanske og internationale deltagere på dFERIA.
Hvis I bliver udvalgt, vil dFERIA sørge for hotelophold og måltider, under opholdet. I vil desuden have fuld adgang til dFERIAs øvrige program, herunder forestillinger, performances og branchearrangementer.
I vil samtidig modtage et tilskud fra Statens Kunstfond til jeres omkostninger til persontransport og eventuelt øvrige rejseomkostninger på op til 5.000 kr. per person.
Teatre, spillesteder, festivaler, platforme eller andre, der præsenterer scenekunst i Danmark.
Du kan søge om tilskud til persontransport og øvrige rejseomkostninger på op til 5.000 kr. per person, svarende til op til 10.000 kr. per ansøgning (maks. 2 personer).
Hvis I bliver udvalgt, vil I modtage hotelophold, måltider og adgang til dFERIA direkte fra dFERIA i perioden 14. til 18. marts 2025, som beskrevet i afsnittet ”Hvad er formålet med ordningen” (maks. 2 personer).
Hvis du får tilskud, skal du have en NemKonto, for at vi kan udbetale beløbet. Alle tilskud bliver udbetalt til den NemKonto, der er tilknyttet det CPR/CVR-nummer, du oplyser i ansøgningen. Hvis du for eksempel ansøger med et nyt CVR-nummer, skal du sikre, at du har fået tilknyttet en NemKonto. Det skal ske inden, du får et eventuelt tilsagn, og tilskuddet bliver udbetalt.
Hvis du, efter Skatteforvaltningen definition, er fraflyttet Danmark, eller er udenlandsk ansøger, kan du få udbetalt et eventuelt tilskud til en udenlandsk konto. I de tilfælde skal du udfylde bankoplysningsskema for lande med IBAN eller bankoplysningsskema for lande uden IBAN.
Pengene bliver udbetalt så tæt som muligt på den startdato, du har oplyst for din udgiftsperiode. Du bør derfor afstemme startdatoen for dit projekt med den dato, hvor dine første udgifter for projektet falder.
Dit tilskud vil blive indberettet til SKAT, da vi har indberetningspligt. Det er uanset om og hvordan du skal beskattes af tilskuddet. Langt de fleste af vores tilskud bliver indberettet med AM-bidrag.
Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, der vurderer de indkomne ansøgninger.
Statens Kunstfond har udarbejdet visioner og missioner for arbejdet i Statens Kunstfond.
Projektstøtteudvalget for Scenekunst har lagt en strategi for perioden 2022-2025.
Det overordnede kriterium for alle tildelinger fra Statens Kunstfond er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent sammenholdt med det ansøgte projekt.
I vurderingen af kunstnerisk kvalitet lægger Projektstøtteudvalget for Scenekunst vægt på at støtte scenekunst:
Udvalget opfordrer til, at du overvejer projektets bæredygtighed i forhold til sociale og klimamæssige dimensioner.
Du får svar på din ansøgning på senest 12 uger efter ansøgningsfristen.
Du modtager en notifikationsmail, når dit svar ligger klar på din profil i Tilskudsportalen, medmindre du har fravalgt dette.
I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde får alle ansøgere svar i Tilskudsportalen, eller via e-mail, og samtidig bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.
Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.