* Note: Denne ansøgningsvejledning var gældende for ansøgninger til 2019. Ændringer kan forekomme til ansøgninger for 2020.
Statens Kunstfond har til opgave at fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet.
Formålet med ordningen er at styrke kvalitet og mangfoldighed i amatørmusiklivet i Danmark.
Der kan søges om tilskud til musikfremmende aktiviteter af landsdækkende interesse, herunder navnlig kurser, dirigentkurser, stævner og lignende.
Alle relevante aktivitetsudgifter kan indregnes i ansøgningsbudgettet, men det er en forventning, at der er en rimelig egenfinansiering i form af deltagerbetaling eller finansiering fra anden side.
Amatørområdets landsdækkende organisationer og foreninger samt arrangører af amatørmusikaktiviteter af landsdækkende interesse.
Denne pulje kan ikke søges af institutioner, der har en flerårig aftale med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.
Navne på ansøgere til Statens Kunstfond vil blive offentliggjort på Statens Kunstfonds hjemmeside, www.kunst.dk
Her kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis dit kunstneriske arbejde går på tværs af kunstarterne.
Udbetaling: Vi udbetaler et evt. tilskud til den NemKonto, der er knyttet til dit CPR/CVR-nummer.
Undtagelse: Du kan få udbetalt dit tilskud til en udenlandsk konto, hvis du jf. SKATs definition er fraflyttet Danmark, se definitionen her: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1977374.
Vi indberetter tilskuddet til SKAT. Der er ikke trukket skat af det udbetalte beløb. Tilskud til og med 100.000kr. udbetales så tæt som muligt på den startdato, der er angivet i ansøgningsskemaet. Hvis et tilskud er på over 100.000kr., og projektperioden er længere end 6 måneder, udbetales beløbet i rater.
Du kan danne dig et indtryk af typiske beløbsstørrelser i listen over tidligere tildelinger. Se listen over tidligere tildelinger her.
Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, der vurderer de indkomne ansøgninger.
Ved udvalgets prioritering af ansøgningerne vurderer udvalget først og fremmest aktivitetens betydning for styrkelse af kvalitet og mangfoldighed i amatørmusiklivet. Det siddende musikudvalg lægger i sin vurdering særligt vægt på:
- musikfaglighed og udvikling - vision og ambition - behov og effekt
Udvalget ser positivt på:
- at projektet bidrager til fornyelse inden for musiklivet - at projekterne og aktiviteterne har national interesse
Udvalget forbeholder sig retten til at imødekomme ansøgningen med et mindre beløb end ansøgt ud fra en vurdering af ansøgningen i forhold til det samlede felt af ansøgninger, de afsatte midler samt ønsket om at sikre en spredning af kunststøtten.
Eksempler på mål/aktiviteter: antal deltagere, antal kurser, antal stævner eller andre mål, der er relevante for det pågældende projekt.
Vi anbefaler, at du orienterer dig i den elektroniske ansøgningsformular og har de nødvendige oplysninger og dokumenter klar, inden du går i gang.
Du skal beskrive dit projekt i nedenstående bilagsskabelon, som du skal vedhæfte på den sidste side i det elektroniske ansøgningsskema. Bilaget må højst fylde 15 MB i alt. Zip-filer må ikke indsendes.
Følgende bilag skal vedhæftes ansøgningen:
Eventuelt yderligere materiale vil ikke indgå i vurdering af ansøgningen.
Du skal insende én samlet ansøgning for hver aktivitetstype. Forskellige aktivitetstyper kan være stævner, dirigentkurser o.a.
Oplysninger om ansøgers eventuelle tidligere tilskud fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik tre år tilbage vil indgå som grundlag for behandling af ansøgningen.
Ansøgninger, der ikke indeholder de krævede oplysninger, vil ikke blive behandlet.
Når du har indsendt din elektroniske ansøgning, vil du umiddelbart efter modtage en kvitteringsmail med en vedhæftet kopi af ansøgningen.
Du vil få besked om udvalgets afgørelse medio november. Fra du har indsendt ansøgningen, til du får svar, bliver ansøgningerne klargjort til udvalget, udsendt, læst og behandlet.
Når alle sager fra samme frist er klar, bliver resultatet udmeldt samlet på kunst.dk.