Formålet med arbejdslegater er at give højt kvalificerede og talentfulde kunstnere mulighed for at videreudvikle deres kunstneriske arbejde. Et arbejdslegat gives alene til udvikling af dit kunstneriske arbejde og dermed ikke til andre former for projekter eller arbejdsopgaver.
Har du som kunstner et enkeltmandsfirma, kan du vælge at ansøge med CVR-nummer. Det kan du læse mere om under afsnittet ”Økonomi”.
Læs mere her hvis du arbejder på tværs af kunstarter, og ønsker at søge om arbejdslegat.
Du kan ikke søge om arbejdslegat fra Statens Kunstfond, hvis du er indskrevet på en uddannelse, der er godkendt til SU.
Statens Kunstfond har valgt at begrænse ansøgerkredsen, da Kunstfonden har begrænsede midler og vil gerne prioritere at støtte de professionelle kunstnere, der har opnået en vis erfaring. Det kan være det nye talent eller den mere erfarne kunstner.
Du skal ikke søge om et bestemt beløb. Legatudvalget for Billedkunst beslutter beløbsstørrelsen på arbejdslegatet, eller om der skal gives et treårigt arbejdslegat.
Du kan danne dig et indtryk af beløbsstørrelser på arbejdslegater ved at kigge på tidligere tildelinger.
Hvis du får tilskud, skal du have en NemKonto, for at vi kan udbetale beløbet. Alle tilskud bliver udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til det CPR/CVR-nummer, du oplyser i ansøgningen. Hvis du for eksempel ansøger med et nyt CVR-nummer, skal du sikre, at du har tilknyttet en NemKonto, inden du indsender din ansøgning.
Hvis du, efter Skatteforvaltningens definition, er fraflyttet Danmark, eller er udenlandsk ansøger, kan du få udbetalt et eventuelt tilskud til en udenlandsk konto. I de tilfælde skal du udfylde bankoplysningsskema for lande med IBAN eller bankoplysningsskema for lande uden IBAN.
Modtager du tilskud på:
Vi indberetter tilskuddet til Skattestyrelsen. Vær opmærksom på, at der ikke er trukket skat af det udbetalte beløb. Modtager du tilskuddet i dit CPR-nummer, indberettes tilskuddet som skattepligtig B-indkomst.
Det overordnede kriterium for alle tildelinger fra Statens Kunstfond er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent. Udvalget vil prioritere ansøgninger, der ambitiøst og originalt arbejder med at udvikle og fremme kunst som et særligt vidensfelt, der tilbyder en unik form for viden, erfaring og sanselighed. I vurderingen af den kunstneriske kvalitet vil udvalget derfor særlig lægge vægt på kunstens evne til at skabe: nye erkendelser, nye sociale forståelser og nye sanselige erfaringer. Både inden for kunstfeltet og til dem, der møder kunsten uden forudsætninger. Hvert udvalgsmedlem kommer med perspektiver og erfaringer, som vil bidrage til udvalgets samlede vurdering af kunstnerisk kvalitet. I denne vurdering lægger udvalget særligt vægt på nedenstående parametre:
Det er ikke en forudsætning for at opnå støtte at ligge højt på alle parametre, men i den samlede vurdering er det afgørende at ligge højt på flere parametre.
Har du inden for de sidste tre år søgt tilskud hos Statens Kunstfond, vil disse oplysninger indgå som grundlag for behandling af din ansøgning. En livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond indgår ikke i behandlingen af din ansøgning.
Særligt for treårigt arbejdslegat: Hvis du ønsker at komme i betragtning til et treårigt arbejdslegat, skal du motivere dette i din ansøgning. Der er ikke praksis for at man kan modtage et treårigt legat mere en én gang.
Statens Kunstfond opfordrer ansøgere til at indtænke grøn bæredygtighed i deres virke. Hvis du ønsker at følge projektets forbrug og blive klogere på indsatsområder, kan du finde inspiration og værktøjer til arbejdet med grøn bæredygtighed her: www.kunst.dk/for-ansoegere/vaerktoejer-til-groen-omstilling
Du får svar på din ansøgning senest 12 efter ansøgningsfristen. Du modtager en notifikationsmail, når dit svar ligger klar på din profil i Tilskudsportalen, medmindre du har fravalgt dette.
I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde får alle ansøgere svar i Tilskudsportalen, eller via e-mail, og samtidig bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.
Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.
Hvis du ikke har ansøgt via Tilskudsportalen, kan du se hvordan du får svar her.