Formålet med arbejdslegater er at give højt kvalificerede og talentfulde kunstnere mulighed for at videreudvikle deres kunstneriske arbejde. Et arbejdslegat gives alene til udvikling af dit kunstneriske arbejde og dermed ikke til andre former for projekter eller arbejdsopgaver.
Læs mere her hvis du arbejder på tværs af kunstarter, og ønsker at søge om arbejdslegat.
Du kan ikke søge om arbejdslegat fra Statens Kunstfond, hvis du er indskrevet på en uddannelse, der er godkendt til SU
Du skal ikke søge om et bestemt beløb. Legatudvalget for Film beslutter beløbsstørrelsen på arbejdslegatet.
Du kan danne dig et indtryk af beløbsstørrelser på arbejdslegater ved at kigge på tidligere tildelinger.
Hvis du får et legat, skal du have en NemKonto, for at vi kan udbetale beløbet. Alle tilskud bliver udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til det CPR/CVR-nummer, du oplyser i ansøgningen. Hvis du for eksempel ansøger med et nyt CVR-nummer, skal du sikre, at du har fået tilknyttet en NemKonto. Det skal ske inden du får et eventuelt tilsagn og tilskuddet bliver udbetalt.
Hvis du, efter Skatteforvaltningens definition, er flyttet fra Danmark, eller er udenlandsk ansøger, kan du få udbetalt tilskuddet til en udenlandsk konto. I de tilfælde skal du udfylde bankoplysningsskema for lande med IBAN eller bankoplysningsskema for lande uden IBAN.
Modtager du et arbejdslegat, bliver det udbetalt senest tre uger efter, du har modtaget svarbrevet.
Vi indberetter tilskuddet til Skattestyrelsen. Vær opmærksom på, at der ikke er trukket skat af det udbetalte beløb. Modtager du tilskuddet i dit CPR-nummer, indberettes tilskuddet som skattepligtig B-indkomst.
Det overordnede kriterium for alle tildelinger fra Statens Kunstfond er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent.
I vurderingen lægger det siddende udvalg blandt andet vægt på at støtte kunstnere inden for film og digitale spil:
Vi er opmærksomme på
Da udvalgets midler er begrænsede, kan udvalget ikke imødekomme alle støtteværdige ansøgninger.
Har du inden for de sidste tre år søgt tilskud hos Statens Kunstfond, vil disse oplysninger indgå som grundlag for behandling af din ansøgning. En livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond indgår ikke i behandlingen af din ansøgning.
Du får svar på din ansøgning senest 12 uger efter ansøgningsfristen. Du modtager en notifikationsmail, når dit svar ligger klar på din profil i Tilskudsportalen, medmindre du har fravalgt dette.
I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde, får alle ansøgere svar i Tilskudsportalen eller via email, og samtidig bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.
Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.
Hvis du ikke har ansøgt via Tilskudsportalen, kan du se hvordan du får svar her.