Den nederlandske pendant til Statens Kunstfond, Mondriaan Fund, arrangerer igen i år ”Orientation Trip” – en årlig grupperejse for kuratorer og kunstprofessionelle. Destinationerne er kunstscener udenfor Europa, der måske er mindre velkendte for nordeuropæiske kuratorer.
Formålet med ”Orientation Trips” er at bidrage til en interkulturel dialog og at stimulere fremtidige udvekslingsprojekter og samarbejder mellem kunstprofessionelle, som arbejder med samtidskunst på tværs af grænser. Herunder også at skabe en frugtbar dialog og nye netværk rejsedeltagerne imellem.
Programmet er endnu ikke lagt men kunne fx omfatter besøg ved TEOR/éTica, Museo de Arte y Diseño Contemporaneo, Museo de arte Costarricense, RÉUNION San José in San José. Proyectos Ultravioleta, La Erre, Museo de arte moderno Carlos Mérida, Museo Nacional de Antroplogia & Etnologia in Guatemala-City, La Nueva Fabrica / New Roots Art Foundation, CFCE, MARTE, Museo de la Palabra y la Imagen, Laberinto Projects, La Fabrik (LFBK), YES Contemporary, MAC Panamá, Diablo Rosso gallery, Monica Kupfer, Sandra Eleta.
Projektstøtteudvalget for Billedkunst har siden 2011 samarbejdet med Mondriaan Fund ved at støtte to danske kuratorers deltagelse på turen. Øvrige samarbejdspartnere er Belgiske Flanders Arts Institute, det schweiziske kunstråd Pro Helvetia og Frame fra Finland, - som også inviterer kuratorer fra deres respektive lande. Rejsegruppen er typisk på ca. 18-20 personer.
2023-turen går til Costa Rica, Guatemala, El Salvador og Panama og finder sted fra 15. - 28. oktober 2023. Det nærmere program er endnu under udarbejdelse.
Turen er en grupperejse, hvor man rejser i en international gruppe med deltagere fra hhv. Holland, Belgien, Schweiz, Finland og Danmark. Alle deltagere har kunstfaglig, kuratorisk baggrund.
Turen har et gennemtilrettelagt og tætpakket program fra tidlig morgen til sen aften, og inkluderer besøg og møder på udvalgte institutioner, gallerier og museer og hertil møder med lokale kunstnere, kuratorer og forskere. Hertil indgår deltagelse i en række foredrag ofte i det obligatoriske program.
Under turen skal alle rejsedeltagere desuden bidrage til en online blog, så interesserede både under og efter turen, kan følge gruppens indtryk af kunstscenen.
Information om tidligere Orientation Trips kan findes via nedenstående links til tidligere års blogs:
Danske professionelle kuratorer og danske billedkunstnere med væsentlig kuratorisk praksis. Både kuratorer, der er tilknyttet institutioner og uafhængige kuratorer kan søge. Studerende kan ikke søge.
Projektstøtteudvalget for Billedkunst dækker flyrejser, hotelophold og andre faste udgifter til turen. Du får ikke udbetalt diæter, men mange måltider er inkluderet i turens program.
Du skal selv sørge for og betale vaccinationer, rejseforsikring og lignende.
Projektstøtteudvalget for Billedkunst vurderer din ansøgning ud fra følgende kriterier:
Projektstøtteudvalget opfordrer både uafhængige kuratorer og kuratorer, der er tilknyttet institutioner til at søge. Projektstøtteudvalget prioriterer ansøgninger efter kunstfaglige kvalifikationer og motivering af turens relevans for fremtidigt virke. Udvalget forbeholder sig derudover retten til at prioritere kandidater, som ikke har deltaget på tidligere års ture, ud fra en overordnet vurdering om, at kunststøtten skal komme flest muligt til gode.
Du vil få besked om udvalgets afgørelse medio august 2022.