Projektstøtteudvalget for musik udbyder en forsøgsordning med det formål at undersøge nye veje til formidling og udbredelse af dansk musik.
Ordningen kan støtte musikalsk bårne projekter, der nytænker formidlingen af samtidsmusikken ved hjælp af samarbejde på tværs af kulturelle aktører, musikalske genrer, scener og miljøer. Projekterne kan involvere flere solister, orkestre og ensembler, festivaler, koncertarrangører og kunstnerisk tænkte formidlingsplatforme, som i tværgående samarbejde nytænker formidling af samtidsmusikken. Projekterne kan operere i en international kontekst men skal være forankret i Danmark.
Projekterne skal målrettet arbejde med dokumentation, distribution og andre former for eksponering. Ansøger skal være indforstået med, at projektets metodiske tilgang, forløb og resultater skal dokumenteres i en form, der kan deles offentligt.
Ordningen kan søges til et 2-årigt projekt. Udvalget forventer at støtte 1-2 projekter med minimum 0,5 mio. kroner årligt per projekt.
Musikaktører, formidlere, udøvende orkestre, musikere m.fl. til et samarbejdsprojekt mellem flere kulturelle aktører.
Institutioner, der har en flerårig rammeaftale med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.
Udvalget forventer at støtte 1-2 projekter med minimum 0,5 mio. kroner årligt per projekt.
Hvis du får tilskud, skal du skal have en NemKonto, for at vi kan udbetale beløbet. Alle tilskud bliver udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til det CPR/CVR-nummer, du oplyser i ansøgningen. Hvis du for eksempel ansøger med et nyt CVR-nummer, skal du sikre, at du har fået tilknyttet en NemKonto. Det skal ske inden du får et eventuelt tilsagn og tilskuddet bliver udbetalt.
Hvis du, efter Skatteforvaltningens definition, er fraflyttet Danmark, eller er udenlandsk ansøger, kan du få udbetalt et eventuelt tilskud til en udenlandsk konto. I de tilfælde skal du udfylde bankoplysningsskema for lande med IBAN eller bankoplysningsskema for lande uden IBAN.
Ved tilskud over 100.000 kroner med en projektperiode længere end seks måneder udbetaler vi pengene i rater.
Vi indberetter tilskuddet til Skattestyrelsen. Men der er ikke trukket skat af det udbetalte beløb.
Ved udvalgets prioritering af ansøgningerne vurderer udvalget først og fremmest den kunstneriske kvalitet. Udvalget lægger i sin vurdering af den kunstneriske kvalitet særligt vægt på:
Udvalget lægger endvidere vægt på:
Udvalget forventer ud fra de skriftlige ansøgninger at indkalde et udvalg af ansøgere til samtale, hvorefter udvalget træffer endelig beslutning om støtte til forventeligt 1-2 projekter.
Du får svar på din ansøgning på e-mail senest 12 uger efter ansøgningsfristen.
I perioden indtil da, vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Og når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde, bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.
Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.