Puljen henvender sig til kunsthåndværkere og designere med en etableret kunstnerisk praksis som ønsker en målrettet faglig udvikling. Formålet med puljen er at udvikle, styrke og løfte den enkeltes udøvers kunstneriske kompetencer og fremme en kunstnerisk karriere.
Tilskuddet skal anvendes til at indgå et samarbejde med eller tilegne sig viden og kompetencer fra en fagprofessionel part. Til grund for samarbejdet skal ligge en plan for at udvikle dit kunstneriske virke og/eller sikre karrierefremme både nationalt og/eller internationalt.
Formålet med samarbejdet eller kompetencetilegnelsen skal enten være at udvikle din kunstneriske praksis eller karrierefremme gennem en målrettet synliggørelse.
1) Et kompetenceløft kan både have form af mentorforløb, aftale om mesterlære, deltagelse i kurser, master classes, workshops eller lignende.
2) En målrettet synliggørelse kan ske gennem et samarbejde med et agentbureau, en mentor, gallerist eller lignende med stor erfaring og relevant netværk, som kan arbejde for at sikre din professionelle netværksdannelse og karrierefremme nationalt og internationalt.
Samarbejdet eller kompetencetilegnelsen realiseres med udgangspunkt i en målrettet beskrivelse af, hvordan du konkret vil opnå det kompetenceløft og den udvikling som du forventer af forløbet.
Eksempler på aktiviteter under ordningen:
Udvikling af kunstnerisk praksis:
Målrettet karrierefremme:
Du kan søge tilskud til forskellige forløb i samarbejde med professionelle partnere.
Udvalget ønsker at prioritere større projekter i beløbsrammen 30.000 kr. til 150.000 kr. til et projekt. Vær opmærksom på at udvalget ikke giver beløb på under 30.000 kr.
Udbetaling
Hvis du får tilskud, skal du have en NemKonto, for at vi kan udbetale beløbet. Alle tilskud bliver udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til det CPR/CVR-nummer, du oplyser i ansøgningen. Hvis du for eksempel ansøger med et nyt CVR-nummer, skal du sikre, at du har fået tilknyttet en NemKonto. Det skal ske inden du får et eventuelt tilsagn og tilskuddet bliver udbetalt.
Hvis du modtager et mindre beløb end du har ansøgt om, vil du kunne læse i dit bevillingsbrev, om du skal indsende flere oplysninger, før vi kan udbetale dit tilskud.
Hvis du, efter Skatteforvaltningens definition, er fraflyttet Danmark, eller er udenlandsk ansøger, kan du få udbetalt et eventuelt tilskud til en udenlandsk konto. I de tilfælde skal du udfylde bankoplysningsskema for lande med IBAN eller bankoplysningsskema for lande uden IBAN. Modtager du tilskud på 100.000 kroner vil de blive udbetalt så tæt som muligt på den startdato, du har oplyst for din udgiftsperiode. Du bør derfor afstemme startdatoen for dit projekt med den dato, hvor dine første udgifter for projektet falder.
Vi indberetter tilskuddet til Skattestyrelsen. Men der er ikke trukket skat af det udbetalte beløb.
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design behandler ansøgninger ud fra følgende kriterier:
Som grundkrav for at opnå tilskud fra Projektstøtteudvalget for Kunsthåndværk og Design skal en ansøgning om støtte udvise høj kunstnerisk kvalitet inden for det pågældende fagområde.
Udvalget vurderer den kunstneriske kvalitet både inden for kunsthåndværk og design i forhold til, hvorvidt det ansøgte projekt udviser minimum ét af følgende punkter:
Udvalget ønsker at prioritere samarbejdsprojekter eller forløb, hvor aktører finder sammen i nye konstellationer for at udforske feltets muligheder på tværs af fagområder, samt at imødekomme de udfordringer og muligheder vi står overfor som mennesker og samfund.
Udvalget vil desuden vurdere din ansøgning ud fra den målrettede beskrivelse af, hvordan du konkret vil opnå det kompetenceløft og den udvikling som du forventer.
Udvalget forbeholder sig retten til at imødekomme ansøgningen med et mindre beløb end ansøgt ud fra en vurdering af ansøgningen i forhold til det samlede felt af ansøgninger, de afsatte midler samt ønsket om at sikre mangfoldighed og en spredning af kunststøtten. Hvis du modtager et mindre beløb end du har ansøgt om, vil du kunne læse i dit bevillingsbrev, om du skal indsende flere oplysninger, før vi kan udbetale dit tilskud.
Endeligt vil udvalget vurdere, om det finder at den ønskede samarbejdspartner eller forløb kan give det kompetenceløft, du ønsker.
Du skal være opmærksom på
Udvalget giver tilskud til konkrete projekter på baggrund af budgetter. Så er dit projekt endnu ikke modnet og konkret, men har karakter af research og grundforskning, kan du søge om et arbejdslegat hos Legatudvalget for Kunsthåndværk og Design.
Udvalget ønsker at prioritere større projekter i beløbsrammen 30.000 kr. til 150.000 kr. til et projekt. Dette kan også dække ophold, transportudgifter samt udgifter til materialer. Vær opmærksom på at udvalget ikke giver beløb på under 30.000 kr. Det er muligt, at skræddersy et optimalt forløb som består af dele. Det kan eksempelvis være en række på tre forskellige kurser samt transport.
Har du inden for de sidste tre år søgt tilskud hos Statens Kunstfond, vil disse oplysninger indgå i behandling af din ansøgning. En livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond indgår ikke i behandlingen af din ansøgning.
Du får svar på din ansøgning på e-mail senest 12 uger efter ansøgningsfristen. I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Og når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde, bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside. Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.