Statens Kunstfond har til opgave at fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet.
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks formål med driftsstøtten til specialensembler er at fremme en mangfoldighed af musikensembler med markante profiler af højeste kunstneriske kvalitet. Specialensemblerne bidrager derudover til at udvikle musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet gennem musikformidlende aktiviteter og involvering af vækstlaget.
Vision
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik vil udpege og indgå aftaler med specialensembler, der tilsammen bedst kan bidrage til at realisere følgende vision for 2024-2027:
Opgaver
Specialensembler varetager to opgaver:
Der er formuleret følgende mål for de to opgaver:
Koncertvirksomhed
Formidling og publikumsudvikling
Ensembler, der udpeges som specialensembler, vil modtage statslig driftsstøtte på minimum 1 mio. kr. årligt, og de kan ikke samtidig modtage støtte fra Statens Kunstfonds pulje til Orkestre, Bands, Kor og Ensembler eller fra genreorganisationernes puljer til national og international transportstøtte. Projektstøtteudvalget for Musik forventer at udpege 5-8 specialensembler på baggrund af ansøgningsrunden.
Bemærk: Ensembler, der IKKE udpeges som specialensembler, kan kun komme i betragtning til støtte fra Statens Kunstfonds pulje til Orkestre, Bands, Kor og Ensembler, hvis de særskilt har ansøgt puljen (ansøgningsfrist for puljen er medio august 2023).
Du kan danne dig et indtryk af beløbsstørrelser på projekttilskud ved at kigge på tidligere tildelinger.
Hvis du får tilskud, skal du have en NemKonto, for at vi kan udbetale beløbet. Alle tilskud bliver udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til det CPR/CVR-nummer, du oplyser i ansøgningen. Hvis du for eksempel ansøger med et nyt CVR-nummer, skal du sikre, at du har fået tilknyttet en NemKonto. Det skal ske inden du får et eventuelt tilsagn og tilskuddet bliver udbetalt.
Hvis du, efter Skatteforvaltningens definition, er fraflyttet Danmark, eller er udenlandsk ansøger, kan du få udbetalt et eventuelt tilskud til en udenlandsk konto. I de tilfælde skal du udfylde bankoplysningsskema for lande med IBAN eller bankoplysningsskema for lande uden IBAN.
Da du modtager over 100.000 kroner i en periode længere end seks måneder, udbetaler vi pengene i rater.
Vi indberetter tilskuddet til Skattestyrelsen. Vær opmærksom på, at der er ikke trukket skat af det udbetalte beløb. Modtager du tilskuddet i dit CPR-nummer, indberettes tilskuddet som skattepligtig B-indkomst.
Ved musikudvalgets prioritering af ansøgningerne vurderer udvalget først og fremmest, om ansøger fremmer en høj kunstnerisk kvalitet gennem sine aktiviteter og musikalske tilbud.
Projektstøtteudvalget for Musik lægger i sin vurdering af den kunstneriske kvalitet særligt vægt på at støtte ensembler, der:
Udvalget lægger i sin bedømmelse bl.a. vægt på, at ensemblerne er visionære og markante profiler af højeste kunstneriske kvalitet, og at musikken præsenteres på en måde, så mødet mellem ensemblet og publikum bliver en berigende oplevelse for såvel ensemblet som publikum. Formidlingen og markedsføringen skal tilrettelægges, så nye publikumssegmenter bliver interesseret i at få nye, musikalske oplevelser.
Udvalget vil desuden foretage en samlet vurdering af ensemblets mulige virke som specialensemble, jf. beskrivelsen af formålet og visionen for specialensembler ovenfor samt:
Ved vurderingen af ensemblets potentiale som inspiration for udvikling af ensembleområdet ses på, hvilke overvejelser ensemblet gør sig om den forskel, som en udpegning som specialensemble vil have for såvel ensemblet som musiklivet.
Det vil være en fordel, men ikke en forudsætning, at ensemblet kan opnå supplerende medfinansiering.
Du får svar på din ansøgning ultimo juni 2023. Du modtager en notifikationsmail, når dit svar ligger klar på din profil i Tilskudsportalen, medmindre du har fravalgt dette.
I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde får alle ansøgere svar i Tilskudsportalen, eller via e-mail, og samtidig bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.
Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.
Hvis du ikke har ansøgt via Tilskudsportalen, kan du se hvordan du får svar her.