Statens Kunstfond har til opgave at fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet.
Formålet med puljen er at fremme og udvikle dansk musik med høj kunstnerisk kvalitet, herunder:
Ved samarbejde med udenlandske musikaktører skal den danske musikaktør ansøge.
Her kan du læse mere, om hvad du skal gøre, hvis dit projekt går på tværs af kunstarterne.
Du kan ikke søge tilskud til:
Du kan danne dig et indtryk af beløbsstørrelser på projekttilskud ved at kigge på tidligere tildelinger.
Hvis du får tilskud, skal du have en NemKonto, for at vi kan udbetale beløbet. Alle tilskud bliver udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til det CPR/CVR-nummer, du oplyser i ansøgningen. Hvis du for eksempel ansøger med et nyt CVR-nummer, skal du sikre, at du har fået tilknyttet en NemKonto. Det skal ske inden du får et eventuelt tilsagn og tilskuddet bliver udbetalt.
Hvis du, efter Skatteforvaltningens definition, er fraflyttet Danmark, eller er udenlandsk ansøger, kan du få udbetalt et eventuelt tilskud til en udenlandsk konto. I de tilfælde skal du udfylde bankoplysningsskema for lande med IBAN eller bankoplysningsskema for lande uden IBAN.
Modtager du tilskud på:
Dit tilskud vil blive indberettet til SKAT, da vi har indberetningspligt. Det er uanset om og hvordan du skal beskattes af tilskuddet. Langt de fleste af vores tilskud bliver indberettet med AM-bidrag.
Projektstøtteudvalget for Musik træffer afgørelse for hver ansøgning på baggrund af en helhedsvurdering ud fra nedenstående hensyn. Udvalgets altovervejende hensyn er en vurdering af kunstnerisk kvalitet og dernæst lægges der vægt på en række konkrete ønsker til projekterne i puljen.
KUNSTNERISK KVALITET
Projektstøtteudvalget for Musik lægger i sin vurdering af kunstnerisk kvalitet vægt på at støtte musikprojekter, der
Udvalget lægger endvidere i sin vurdering vægt på følgende:
1. En klar idé:
- at projektet fremmer netværk, udveksling og samarbejde mellem musiklivet i Danmark og den internationale musikscene.
- at projektet har en tydelig kunstnerisk vision
2. Realisering og udførelse:
- at ansøger har evnen og metoderne til at realisere projektets målsætninger.
3. Bevidsthed om målgruppe:
- at ansøger aktivt forholder sig til sin målgruppe.
Udvalget vil i sin vurdering af den samlede uddeling være opmærksomt på:
- at de støttede projekter samlet set styrker og fremmer netværk og dialog mellem den danske og internationale musikscene inden for alle genrer.
- at de støttede projekter samlet set præsenterer en geografisk såvel som en genremæssig spredning.
- at fremme musik rettet mod målgruppen børn og unge.
ANDRE ØNSKER TIL PROJEKTERNE
Udvalget lægger som en del af sin helhedsvurdering desuden vægt på:
Statens Kunstfond opfordrer kunstnere, arrangører, koncertsteder og andre modtagere af tilskud til at arbejde bæredygtigt i deres tilrettelæggelse og afvikling. I det obligatoriske skema opfordrer vi derfor ansøgere til at oplyse om tiltag, der fremmer miljømæssig og/eller social bæredygtighed inden for det konkrete ansøgte projekt. Du kan finde inspiration og værktøjer til arbejdet med grøn bæredygtighed her: Inspiration til grøn omstilling: Inspiration til grøn omstilling
Udvalget kan vælge at imødekomme en ansøgning delvist og/eller med et mindre beløb end ansøgt ud fra en samlet vurdering af ansøgningen. Udvalget vurderer ansøgningen i forhold til det samlede felt af ansøgninger og de afsatte midler samt søger at sikre en spredning af kunststøtten.
Hvis du modtager et mindre beløb end du har ansøgt om, vil du kunne læse i dit bevillingsbrev, om du skal indsende flere oplysninger, før vi kan udbetale dit tilskud.
Bemærk, at aktiviteten ikke må være påbegyndt før ansøgningsfristen.
Du får svar på din ansøgning senest 12 uger efter ansøgningsfristen. Du modtager en notifikationsmail, når dit svar ligger klar på din profil i Tilskudsportalen, medmindre du har fravalgt dette.
I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde får alle ansøgere svar i Tilskudsportalen, eller via e-mail, og samtidig bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.
Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.