Statens Kunstfond har til opgave at fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet.
Formålet med ordningen er at stimulere aktører til at bestille ny musik af skabende kunstnere inden for musikken, så en mangfoldighed af udtryk og musikoplevelser kommer mange mennesker til gode. Dette sker ved at yde tilskud til kunstnerens honorar, når en aktør gerne vil bestille et nyt værk eller flere nye værker af den pågældende kunstner.
Husk at det altid er den skabende kunstner, der skal søge og IKKE den bestillende aktør.
Hvem er den skabende kunstner?
Skabende kunstnere inden for musik kan være inden for alle genrer og fx være komponister, sangskrivere, lydkunstnere, arrangører eller producere.
Hvem er den bestillende aktør?
Den bestillende aktør kan for eksempel være danske eller udenlandske orkestre, bands, sangere, koncertarrangører, ensembler, museer, festivaler, foreninger, musikere, musikselskaber eller institutioner.
Udvalget opfordrer alle bestillere til at medfinansiere kunstnerens honorar og ser især gerne, at større institutioner bidrager med en substantiel medfinansiering af kunstnerens honorar.
Hvad kan du søge tilskud til?
Du kan søge tilskud til dit honorar til skabelse af ny musik for eksempel til en koncert, en udgivelse, et event, et residency, en huskomponistaftale eller en anden form for forpligtende aftale af kortere eller længere varighed.
For at få tilsagn kræver det, at den skabende kunstner har truffet aftale med bestilleren.
For at få udbetalt tilskuddet er det en forudsætning at det nye værk møder et publikum. Det kan ske i form af en uropførelse eller indspilning med en udgivelse eller en anden form for offentliggørelse. Dette må først finde sted efter den aktuelle ansøgningsfrist.
Du kan danne dig et indtryk af beløbsstørrelser på projekttilskud ved at kigge på tidligere tildelinger.
Det overordnede kriterium for alle tildelinger fra Statens Kunstfond er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent.
Legatudvalget for Musik arbejder med et kunstnerisk kvalitetsbegreb i konstant bevægelse, hvor kvalitet også defineres i forhold til den sammenhæng, den indgår i.
Udvalget lægger i sin vurdering af kunstnerisk kvalitet særligt vægt på musik, der udviser en klar kunstnerisk intention og besidder et godt håndværk.
Udvalget lægger for eksempel vægt på musik, der kan være:
Men husk, at det vigtigste er din musik og det, du har på hjerte.
Legatudvalget for Musik ser gerne bestillinger til:
Da udvalgets midler er begrænsede, kan det ikke imødekomme alle støtteværdige ansøgninger. Udvalget forbeholder sig retten til at imødekomme ansøgningen med et mindre beløb end ansøgt ud fra en vurdering af ansøgningen i forhold til det samlede felt af ansøgninger, de afsatte midler samt ønsket om at sikre en spredning af kunststøtten. Hvis du modtager et mindre beløb end du har ansøgt om, vil du kunne læse i dit bevillingsbrev, om du skal indsende flere oplysninger, før vi kan udbetale dit tilskud.
En livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond indgår ikke i behandlingen af din ansøgning.
I får svar på din ansøgning senest 12 uger efter ansøgningsfristen. Du modtager en notifikationsmail, når dit svar ligger klar på din profil i Tilskudsportalen, medmindre du har fravalgt dette.
I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde får alle ansøgere svar i Tilskudsportalen, eller via e-mail, og samtidig bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.
Her finder I også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.
Hvis I ikke har ansøgt via Tilskudsportalen, kan du se hvordan I får svar her.