Statens Kunstfond har til opgave at fremme kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet.
Formålet med puljen er at fremme tværkunstneriske projekter i krydsfeltet mellem musik og scenekunst, herunder også projekter rettet mod børn og unge.
Aktører, herunder enkeltpersoner, grupper, ensembler, foreninger, institutioner med flere inden for musikdramatik og beslægtede udtryksformer.
Du kan søge om tilskud til projekter inden for perioden fra 1. januar 2026 til 31. december 2028.
Vær opmærksom på muligheden for at producere på en af scenerne i musikdramatisk netværk (se listen med medlemmer af musikdramatisk netværk for produktionsfaciliteter).
Til projektudvikling/projektmodning giver udvalget typisk højst 150.000 kroner i tilskud. Du kan se her tidligere tildelinger.
Hvis du modtager et mindre beløb end du har ansøgt om, vil du kunne læse i dit bevillingsbrev, om du skal indsende flere oplysninger, før vi kan udbetale dit tilskud.
Hvis du får tilskud, skal du have en NemKonto, for at vi kan udbetale beløbet. Alle tilskud bliver udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til det CPR/CVR-nummer, du oplyser i ansøgningen. Hvis du for eksempel ansøger med et nyt CVR-nummer, skal du sikre, at du har tilknyttet en NemKonto, inden du indsender din ansøgning.
Hvis du, efter Skatteforvaltningens definition, er fraflyttet Danmark, eller er udenlandsk ansøger, kan du få udbetalt et eventuelt tilskud til en udenlandsk konto. I de tilfælde skal du udfylde bankoplysningsskema for lande med IBAN eller bankoplysningsskema for lande uden IBAN.
Modtager du tilskud på:
Dit tilskud vil blive indberettet til SKAT, da vi har indberetningspligt. Det er uanset om og hvordan du skal beskattes af tilskuddet. Langt de fleste af vores tilskud bliver indberettet med AM-bidrag.
Musikdramatisk Udvalg under Statens Kunstfond vurderer ansøgninger efter kunstnerisk kvalitet, og udvalget lægger i vurderingen af kunstnerisk kvalitet vægt på aktiviteter, hvor musik og scenekunst møder hinanden i et performativt udtryk, hvor ingen af de to udtryksformer kan ”leve” uden det andet, og hvor syntesen imellem de to udtryk skaber en tværæstetisk sammenhæng.
Udvalget forbeholder sig ret til at balancere uddelingen i forhold til geografisk spredning, spredning i forhold til genrer samt i forhold til målgruppen børn og unge.
Udvalget kan vælge at imødekomme en ansøgning med et mindre beløb end ansøgt ud fra en samlet vurdering af ansøgningen i forhold til det samlede felt af ansøgninger, de afsatte midler samt ønsket om at sikre mangfoldighed og en spredning af kunststøtten.
Har du inden for de sidste tre år søgt tilskud hos Statens Kunstfond, kan disse oplysninger indgå som grundlag for behandling af din ansøgning. En livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond indgår ikke i behandlingen af din ansøgning.
Du får svar på din ansøgning senest 12 uger efter ansøgningsfristen. Du modtager en notifikationsmail, når dit svar ligger klar på din profil i Tilskudsportalen, medmindre du har fravalgt dette.
I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde får alle ansøgere svar i Tilskudsportalen, eller via e-mail, og samtidig bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.