Formålet er at fremme scenekunst af høj kunstnerisk kvalitet i Danmark og dansk scenekunst i udlandet.
Udvalget ønsker at udvikle og fremme dansk scenekunst gennem møder med internationale miljøer ved at promovere danske aktører på scenekunstkonferencen CINARS i Montreal, Canada, i november 2026.
Udvalget søger en projektleder, som kan tilrettelægge og varetage den danske deltagelse på CINARS 2026 og udarbejde et strategisk udviklingsforløb med fokus på opbygning af internationalt netværk, der har til formål at forberede, skærpe og styrke de udvalgte danske scenekunstaktørers strategi inden deltagelse på konferencen.
Aktører, der arbejder med eller arrangerer scenekunstaktiviteter, som har relevant ekspertise og viden samt et stærkt internationalt scenekunstnetværk.
Det Kongelige Teater, landsdelsscenerne, Den jyske Opera og teatrene under det Københavnske Teatersamarbejde.
Projektstøtteudvalget for Scenekunst har afsat op til DKK 270.000 til en projektleder til den strategiske indsats på CINARS 2026. Dit budget skal omfatte alle relevante udgifter, herunder eget honorar, udgifter til egne rejser, ophold og diæter, udgifter til samarbejdspartnere/andre leverandører med mere.
Som projektleder skal du selv stå for økonomistyringen, hvilket også indebærer at du skal afrapportere til Statens Kunstfond.
Kontraktgrundlaget bliver udarbejdet efterfølgende.
Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, der vurderer de indkomne ansøgninger.
Statens Kunstfond har udarbejdet visioner og missioner for arbejdet i Statens Kunstfond.
Projektstøtteudvalget for Scenekunst har lagt en strategi for perioden 2022-2025.
• at du har omfattende og relevant viden og ekspertise inden for scenekunstområdet, både nationalt og internationalt
• at du har et stærkt internationalt netværk, som kan bringes i spil i organiseringen af dansk deltagelse på CINARS
• at du demonstrerer et strategisk udsyn og kan etablere og videreudvikle netværker mellem danske scenekunstaktører og relevante aktører inden for internationale scenekunstmiljøer
• at har en bred indsigt i det danske scenekunstsfelts genrediversitet og en forståelse for at understøtte dette i en international kontekst.
Projektstøtteudvalget for Scenekunst opfordrer til, at du tænker bæredygtighed ind i projektet ved at overveje projektets bæredygtighed i forhold til sociale og klimamæssige dimensioner.
Du får svar på din ansøgning senest 12 uger efter ansøgningsfristen.
Du modtager en notifikationsmail, når dit svar ligger klar på din profil i Tilskudsportalen, medmindre du har fravalgt dette.
I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde får alle ansøgere svar i Tilskudsportalen, eller via e-mail, og samtidig bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.
Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.