Fondens formål er at styrke landbrugets og fødevareindustriens udvikling. Fonden blev stiftet i 1978 og har hjemmel i landbrugsstøtteloven.
Fonden kan yde støtte til følgende hovedformål: afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse, dyrevelfærd og kontrol samt særlige aktiviteter, som er godkendt af miljø- og fødevareministeren, jf. landbrugsstøttelovens § 7, stk. 1.
På baggrund af landbrugsstøttelovens hovedformål har Promilleafgiftsfonden for landbrug formuleret sin strategi for 2018-2021. Strategien indeholde følgende syv indsatsområder:
Fonden yder tilskud til foreninger, brancheorganisationer, selvejende institutioner, offentlige institutioner og andre juridiske enheder.
Miljø- og Fødevareministeriet modtager en fast årlig bevilling på finansloven på i alt 232,8 mio. kr., som overføres til Promilleafgiftsfonden. Ministeren kan desuden give tilladelse til, at fonden modtager andre midler.
Der er hverken øvre eller nedre grænser for størrelsen på det ansøgte støtte. Størrelsen på de hidtil givne tilskud kan ses i bevillingsoversigterne, som kan tilgås via fondens hjemmeside.
Fondens bevillinger er som udgangspunkt etårige og bevilges for et kalenderår. Bevillingsperioden for øvrige runder vil fremgå af opslaget.
Med afsæt i fondens strategi gennemgår og vurderer bestyrelsen de indkomne ansøgninger og træffer på den baggrund beslutning om tilsagn og afslag. Bestyrelsens vurdering af de enkelte projekter beror på et samlet skøn inden for de i strategien angivne rammer.
Nyttevirkningen af fondens bevillingsvirksomhed skal bredt komme landbrugserhvervet til gavn. Det betyder blandt andet, at forskningsresultater skal lægges åbent frem, at afsætningsfremme skal komme alle eller en betydelig del af landmændene til gode, og at rådgivningsaktiviteter skal være tilgængelige for alle relevante producenter.
Fonden anvender seks tildelingskriterier:
Der henvises til strategien for uddybning af kriterierne.
Der vil typisk kunne gives svar på ansøgninger 3-4 uger efter fondens bevillingsmøde. Fondens mødekalender fremgår af hjemmesiden.