Fondens formål er at styrke udviklingsmuligheder og konkurrenceevne for økologisk landbrug. Fonden blev dannet i 2001 og har hjemmel i landbrugsstøtteloven.
Fonden kan yde støtte til følgende hovedformål: afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse, dyrevelfærd og kontrol samt særlige aktiviteter, som er godkendt af miljø- og fødevareministeren, jf. landbrugsstøttelovens § 7, stk. 1.
På baggrund af landbrugsstøttelovens hovedformål af Fonden for økologisk landbrug formuleret sin strategi for 2018-2021. Strategien indeholder følgende fem indsatsområder:
Udover den ordinære pulje har miljø- og fødevareministeren afsat yderligere midler til en fortsat udvikling af økologien. Disse særpuljer, som også afvikles indenfor landbrugsstøttelovens ramme, er ofte mere afgrænsede indsatser. Særpuljerne afvikles med særskilte opslag.
Læs mere her http://www.oekologifonden.dk/saadan-soeger-du
Fonden yder tilskud til foreninger, brancheorganisationer, selvejende institutioner, offentlige institutioner og andre juridiske enheder.
Miljø- og Fødevareministeriet modtager en fast årlig bevilling på finansloven på 10 mio. kr., som overføres til fonden.
Ministeren kan desuden give tilladelse til, at fonden modtager andre midler. Der er afsat 4 * 30 mio. kr. på finansloven for 2015 – 2018 til en udvikling af økologien.
Der er hverken øvre eller nedre grænser for størrelsen på det ansøgte støtte. Størrelsen på de hidtil givne tilskud kan ses i bevillingsoversigterne, som kan tilgås via fondens hjemmeside.
Fondens bevillinger er som udgangspunkt etårige og bevilges for et kalenderår. Bevillingsperioden for øvrige runder vil fremgå af opslaget.
Med afsæt i fondens strategi gennemgår og vurderer bestyrelsen de indkomne ansøgninger og træffer på den baggrund beslutning om tilsagn og afslag. Bestyrelsens vurdering af de enkelte projekter beror på et samlet skøn inden for de i strategien angivne rammer.
Nyttevirkningen af fondens bevillingsvirksomhed skal bredt tilfalde det økologiske jordbrug. Det betyder blandt andet, at alle forskningsresultater skal lægges åbent frem til fri afbenyttelse, at markedsføringsaktiviteter skal komme alle eller en betydelig del af landmændene til gavn samt at formidling og rådgivningstilbud skal være tilgængelige for alle relevante producenter.
Fonden anvender seks tildelingskriterier:
Der henvises til strategien for uddybning af kriterierne.
Der vil typisk kunne gives svar på ansøgninger 3-4 uger efter fondens bevillingsmøde. Fondens mødekalender fremgår af hjemmesiden.