1) Tilskud til etablering eller forstærkning af diger i Vadehavsområdet.
2) Tilskud til kommunale fællesprojekter, som ligger inden for strategistrækninger, hvor der ifølge værktøjet www.Kystplanlægger.dk anbefales en reduktion af risikoniveauet for erosion og/eller oversvømmelse på kort eller mellemlangt sigt, og hvor der er tale om en større sammenhængende kystbeskyttelsesindsats og helhedsorienteret løsning, som tager hensyn til omkringliggende landskab, miljø og natur, herunder biodiversitet.
Digelag i Varde, Esbjerg, Fanø eller Tønder Kommuner
Kommuner
I 2024 afsættes 150 mio kr.
Diger ved Vadehavet:
1) Projekter, der forbedrer diger med konstruktionsmæssige mangler.
2) Projekter, der forbedrer sikkerhedsniveauet på diger, hvor det dokumenterede sikkerhedsniveau i dag ligger under 50 år.
Kommunale fællesprojekter
Kommunale fællesprojekter, der ligger inden for en strategistrækning, hvor der reduceres en erosionsrisiko på kort og mellemlang sigt:
1) Projekter prioriteres ud fra, om de ligger inden for byzone, sommerhusområde eller landzone eller på søterritoriet ud for disse strækninger.
2) Projekter, som af Kystdirektoratet vurderes at ville medføre en væsentlig reduktion af risikoen i projektområdet i projektets levetid.
3) Projekter, som ikke har vedvarende, negativ effekt på biodiversiteten.
Kommunale fællesprojekter, der ligger inden for en strategistrækning, hvor der reduceres en oversvømmelses- og/eller erosionsrisiko på kort og mellemlang sigt:
1) Projektet ligger inden for et af de udpegede risikoområder for oversvømmelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 22. september 2017 og bekendtgørelse nr. 894 af 21. juni 2016 (oversvømmelsesloven).
2) Projekter prioriteres ud fra, om de ligger inden for byzone, sommerhusområde eller landzone eller på søterritoriet ud for disse strækninger.
3) Projekter, som af Kystdirektoratet vurderes at ville medføre en væsentlig reduktion af risikoen i projektområdet i projektets levetid.
Fælles for de kommunale fællesprojekter er endvidere, at de prioriteres ift., om projektet omfatter en naturbaseret løsning, og om kommunen har indhentet en udtalelse efter kystbeskyttelseslovens § 2.
Det er ikke muligt at oplyse tidshorisonten.