2) Tilskud til etablering eller forstærkning af diger ved Vadehavet.
Miljøstyrelsen baserer risikoreduktionsvurderingen på antallet af berørte BBR-enheder og antallet af CPR registrerede personer med helårsbeboelse på de nævnte enheder, der får nytte af projektet, således at konsekvenserne for mennesker og hjem belyses. Der lægges vægt på, at det er naturbaseret kystbeskyttelse, samt hensyn til natur, miljø og biodiversitet.
1) Kommuner.
2) Kystbeskyttelseslag (digelag) i Varde, Esbjerg, Fanø eller Tønder Kommuner.
I 2026 afsættes 164 mio. kr.
Ved overansøgning af puljen skal Miljøstyrelsen foretage en prioritering blandt ansøgningerne. Hvis der er flere ansøgninger end der er midler, nedsætter Miljøstyrelsen tilskudsprocenten til maksimalt 40 pct., dog maksimalt 40 mio. kr. De maksimale 40 pct. eller 40 mio. kr. af anlægsomkostningerne vil gælde for det samlede tilskud, som et projekt har opnået i alt i perioden 2020 til 2026. Således får flere projekter gavn af puljen, og flere projekter kan blive realiseret. De foregående år har der været overansøgning af puljen, og det er ligeledes forventeligt for puljen i 2026.
Kommunale fællesprojekter
Puljen kan ansøges af kommunale fællesprojekter på hele den danske kyststrækning. Kravene for projekterne fremgår af bekendtgørelsen (nr. 1130 af 2. juni 2021) samt dispensation af 15. september 2026.
Miljøstyrelsen vurderer projekterne, ud fra følgende fire kriterier:
1) Risikoreduktionsvurdering
2) Naturbaseret kystbeskyttelse, samt hensyn til natur og miljø, herunder biodiversitet.
3) Fremdrift af implementeringen
4) Risikoområde, jf. oversvømmelsesloven
For dette års pulje baseres risikoreduktionsvurderingen alene på antallet af berørte BBR-enheder og personer, således at konsekvenserne for mennesker og hjem belyses.
Miljøstyrelsen vil prioritere projekter, der i særlig grad tager hensyn til natur, miljø og biodiversitet, og inkluderer det som en del af den tekniske løsning. Der lægges vægt på løsninger, der er inspireret af og understøttet af naturen og på samme tid er omkostningseffektive, leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster og understøtter opbygningen af resiliens.
For at sikre fremdrift i projekterne lægges der særligt vægt på, at kommunale fællesprojekter ved ansøgningstidspunktet er langt i processen og har stor grad af sandsynlighed for gennemførsel hurtigst muligt inden for 5-års fristen, jf. bekendtgørelsens krav. Således tilskyndes til, at projektet som minimum er så langt, at det har modtaget en udtalelse fra Miljøstyrelsen efter kystbeskyttelseslovens § 2.
Miljøstyrelsen gennemgår ansøgningerne vha. en samlet afvejning og prioritering af projektet ud fra de kriterier, som er anført i bekendtgørelsen. Der øremærkes 65% af puljen til oversvømmelsesprojekter, mens der øremærkes 20 % af puljen til erosionsprojekter. Hvis et projekt både reducerer oversvømmelses- og erosionsrisiko, foretages en konkret vurdering af, hvorvidt projektet hovedsageligt er et oversvømmelsesprojekt eller et erosionsprojekt.
Projektet ligger inden for et af de udpegede risikoområder jf. oversvømmelsesloven (BEK nr. 894 af 21. juni 2016 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet).
Diger ved Vadehavet
1) Projekter, der forbedrer diger med konstruktionsmæssige mangler.
2) Projekter, der forbedrer sikkerhedsniveauet på diger, hvor det dokumenterede sikkerhedsniveau i dag ligger under 50 år.
Det forventes at ansøgere får svar primo 2027.