Plantefondens formål er at bidrage til at udvikle plantefødevaresektoren.
En større andel af plantebaserede fødevarer i produktionen og på vores tallerkener skal medvirke til at reducere klima- og miljøbelastningen fra dansk landbrug, og samtidig til at omstille fødevareproduktionen.
Plantefødevarebranchen er en sektor i vækst med nye indtjenings- eksport- og jobmuligheder.
Der ydes tilskud til løsninger inden for videnoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, forskning og udvikling, såsom sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning, til fremstødsforanstaltninger for planteprodukter og deltagelse i kvalitetsordninger.
Mindst halvdelen af fondens midler søges målrettet økologi.
Målgruppen for Fonden for Plantebaserede Fødevarer er aktører relateret til fødevareerhvervet. Ansøgningsberettigede aktører omfatter virksomhedsregistrerede personer, virksomheder, brancheorganisationer, offentlige institutioner, foreninger, selvejende institutioner og forsknings- og vidensformidlingsinstitutioner, som er registreret i Det centrale virksomhedsregister (CVR).
Definition af private virksomheder i tilskudsmæssig sammenhæng inkluderer godkendte brancheorganisationer og foreninger.
Brugervejledning til definitionen af små- og mellemstore virksomheder
EU-Kommissionens definition af små og mellemstore virksomheder
Vejledning om definitionen af en forsknings- og videnformidlingsinstitution
I de ordinære runder kan der ansøges om støtte til projekter på mellem 100.000 kr. og 15 mio. kr.
Tilskuddets størrelse afhænger af projektaktiviteterne.
De maksimale tilskudssatser fremgår af den aktuelle indkaldelse og afhænger desuden af aktivitetstype og virksomhedsstørrelse.
Hvis bestyrelsen beslutter at prioritere jeres projekt, vil du som ansøger modtage et tilsagnsbrev. Brevet indeholder informationer om tilskuddets størrelse samt betingelser for tilsagnet.
I løbet af projektperioden er projektlederen forpligtet til at underrette sekretariatet om:
Det er særligt vigtigt at være opmærksom på, at ændringerne skal godkendes af sekretariatet, inden de kan træde i kraft. Nærmere information om projekt- og budgetændringer kan findes under fanen ”Sådan søger du”.
Projektleder skal indsende en årlig statusrapport og delregnskab, hvorfra projektets fremdrift kan vurderes. Denne årlige afrapportering bruges til at vurdere projektets fremdrift f.eks. om projektets milepæle er opnået. Projektets fremdrift fremlægges for bestyrelsen.
Slutrapporten bruges bl.a. til at vurdere om projektets effekter realiseres. Skabelonerne for status- og slutrapporterne findes under fanen ”Sådan søger du”.
Sekretariatet følger således projektet til dørs med fokus på projektforløb, økonomi og kommunikation. Målet er at sikre, at projekterne realiseres som ansøgt, så både miljøet og fødevaresektoren får gavn af projektets resultater.