Formålet med 'Skydebanepuljen' er at sikre jægerne gode muligheder for at vedligeholde og forbedre deres skydefærdigheder. Tilskud fra skydebanepuljen uddeles til foreninger, der vil etablere nye flugtskydebaner eller renovere eksisterende baner. Tilskuddet finansieres af jagttegnsmidlerne, og uddeles med baggrund i § 12 i bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning.
Der gives alene tilskud til flugtskydebaner, som anvendes til træning af jægere. Der ydes ikke tilskud til anlæg, der drives på kommercielle vilkår.
Tilskud kan også ydes til initiativer, der har til formål at tilvejebringe ny viden eller undersøge ny teknologi, der kan fremme skydebanekapacitet og dermed muligheden for at opøve gode skydefærdigheder.
Følgende kan søge om tilskud:• Landsdækkende jagtforeninger.• Andre foreninger eller grupper af jagttegnsløsere, såfremt det godtgøres, at der er eller kan etableres et organisatorisk fundament, der kan sikre drift og vedligeholdelse af skydebaneanlægget, og såfremt det godtgøres, at tilskuddets anvendelse bidrager til forbedringaf jægernes skydefærdigheder.
Der ydes IKKE tilskud til lukkede jagtkonsortier eller til grupper og foreninger, hvor medlemskab forudsætter erlæggelse af et betydeligt økonomisk indskud. Der ydes endvidere ikke tilskud til etablering, modernisering og renovering af skydeanlæg, der drives på kommercielle vilkår.
Puljens størrelse er aktuelt ca. 2 mio. kr. Puljen uddeles i udgangspunktet hvert 2. år.
Ved prioriteringen tildeles ansøgningerne point på en skala fra 1-5. Ansøgningernerangeres efterfølgende efter deres pointsum, hvor den højeste sum gives højesteprioritet.PointtildelingHar foreningen modtaget tilskud inden for de seneste 3 år (ja =1nej =5 point)Nyt anlæg eller udvidelse af anlægget (Ja= 5 point Nej =1 point)Forøgelse af skydebanens kapacitet (1-6 point)1. Støjreducerende tiltag (2 point)2. Forbedrede standpladser (1 point)3. Nye maskiner (1)4. Akustisk udkald (1)5. Elektronisk betalingsanlæg (1)Jagtlig relevans:1. Særligt jagtrelevante anlæg eller særligt kapacitetsfrem-mende anlæg (5 point)2. Sporting anlæg (3 point)3. Jagtbane anlæg (2 point)4. Øvrige anlæg (1 point)
Ansøgere om tilskud vil modtage svar på deres ansøgning senest 20. december 2024