Støtteberettigede projekter skal have et tydeligt fokus på jagt- og vildtforvaltning, for eksempel ved at arrangere undervisning og formidling i jagt og vildtpleje, eller ved at organisere træning i brug af jagthunde, m.v.
Støtteberettiget formidling kan for eksempel dreje sig om brugen af jagthunde, aktiv hundetræning, praktisk vildtpleje, våbenpleje eller om anskydninger og hvordan man undgår dem.
Støtten kan omfatte trykning af medlemsblade, porto og distribution. Desuden kan man få støtte til kameraudstyr, professionelle film- og fotooptagelser, software og lignende, som skal anvendes i formidlingsarbejdet.
Formidlingspuljens støtter landsdækkende foreningers oplysningsarbejde om jagt og vildtforvaltning. For at opnå støtte skal foreningen kunne dokumentere, at den er landsdækkende og har haft mindst 1.000 betalende medlemmer i gennemsnit de seneste tre år. Lokale foreninger kommer således ikke i betragtning, og det samme gælder Facebook Communities og lignende, som er gratis for brugerne.
Der tilbydes en samlet tilskudspulje på 1,5 mio. kr. i 2025.
Yderligere oplysninger om økonomi og forudsætninger for udbetaling af tilskud, kan findes her:
https://sgavmst.dk/tilskud/tilskud-via-jagttegnsmidlerne/formidlingspuljen-jagt-og-vildtforvaltning
Ansøgningerne vurderes samlet set i forhold til opfyldelse af formålsbeskrivelsen. Støtteberettigede foreninger skal have et tydeligt fokus på jagt- og vildtforvaltning, for eksempel ved at arrangere undervisning i jagt og vildtpleje eller ved af organisere træning i brug af jagthunde, m.v.
Åbning for ansøgninger: fra og med 1. oktober 2025
Ansøgningsfrist for ansøgninger: 15. november 2025
Svarfrist på ansøgninger: Senest inden udgangen af 2025