Ansøgningspuljens formål er at yde tilskud til systematisk afprøvning af forskellige tilgange og samarbejdsmodeller med udgangspunkt i plejehjemsbeboernes perspektiv og ønsker samt personcentreret pleje, omsorg og meningsfulde aktiviteter. De tilgange og samarbejdsmodeller, der skal afprøves, skal styrke nærvær og plejehjemsbeboernes livsglæde, selvbestemmelse og valgfrihed. Det er endvidere formålet, at samarbejdsmodellerne skal medvirke til at styrke brobygning mellem plejehjem, lokalmiljø, ældre i lokalområdet og civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.
Kommuner samt kommunale, private og selvejende plejehjem, herunder friplejehjem.
Der er 12,4 mio. kr. til fordeling.
Ansøgningspuljen forventes udmøntet i december 2024.